SSR - Har du hvad der skal til?
Tekst: Nikolaj Grøn. Foto: SSR , 17 DEC 09
Totalforsvarsregion Sjælland, magasinet: Prins Jørgen. nr. 9, december 2009.
Enestående udfordringer for den, der har viljen til at gennemføre Snart starter næste optagelse til hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). Optagelsen er det mest krævende man kan komme ud for i hjemmeværnet, men for enden af tunnelen venter der udfordringer i form af spændende uddannelse og øvelser, som er enestående i hjemmeværnet. Man skal regne med at bruge minimum 25 døgn om året på SSR. Første nåleøje som aspiranten skal igennem er fortestweekenden 15-17. januar 2010. Derefter venter tre weekender med patruljeuddannelse, som træning til den afgørende ”optagelsesuge” i april 2010.
Næstkommanderende ved SSR, Aage Pinnerup, forklarer: ”Aspiranten skal tilføres brugbare patruljekompetencer og ikke skal spilde tiden med tage en masse armbøjninger. De kommende soldater i SSR skal kunne tage ny viden og færdigheder til sig hurtigt, hvis de skal kunne opnå det nødvendige niveau for at SSR fortsat er troværdige i forhold til vores professionelle samarbejdspartnere.”
Med forventning om at hjemmeværnets fremtidige patruljestruktur i endnu højere grad vil være i stand til at sende kvalificerede ansøgere videre til SSR, er det vigtigt at der er en synergi mellem SSR optagelsesforløbet og det patruljefaglige niveau som ansøgerne kan opnå i de lokale patruljeindsatsenheder. Aage Pinnerup fortsætter: ”Også de ansøgere, som falder fra før eller under optagelsesugen oplever at være blev dygtigere patruljefagligt, hvilket de kan bruge hjemme i deres enheder. Aspirantpatruljerne arbejder konstant i en taktisk ramme med en erfaren patruljefører fra SSR i spidsen, og det har vist sig at løfte soldaternes udbytte af optagelsesforløbet markant. Vi håber at uddannelse gennem gode rolle-modeller, er måden som patruljeuddannelsen i hjemmeværnet kommer til at foregår efter i fremtiden. Derfor har SSR også valgt at støtte det netop afholdte VPU (Videregående Patruljeuddannelse) i region Sjælland.” Øvelse hos Jægerkorpset Igen i år deltog SSR på Jægerkorpsets årlige tilbagevendende øvelse Night Hawk, hvor Jægerkorpset koordinerede indsættelsen af danske og udenlandske special operations styrker, samt SSR.
Chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan S. Norgaard, besøgte SSR under øvelse Night Hawk 2009, og udtaler i den forbindelse: ”Jeg ser SSR som et af hjemmeværnets bidrag til løsningen af forsvarets opgaver, herunder internationale opgaver med både enkeltpersoner og hold. SSR kan bl.a. støtte forsvarets special operations styrker, hvilket SSR netop har trænet med Jægerkorpset under øvelse Night Hawk. Det ligger i naturlig forlængelse af den samarbejdsaftale som blev indgået mellem Jægerkorpset, Frømandskorpset og SSR sidst år.”. Læs mere om SSR og øvelse Night Hawk 2009 i december-udgaven af Hjemmeværnsmagasinet. Informationsmøder om SSR Onsdag den 06. januar kl. 1900 på Antvorskov Kasserne, vil der være informationsmøde om optagelsen til SSR. Hvis du allerede nu er i god form, kan du endnu nå at komme med på fortesten 15-17. januar 2010. Tilmeld dig straks via ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04. Jørgen nr. 9, december 2009 - som online magasin: http://issuu.com/s.s.r/docs/tfrsj_pj_9_dec2009
|
FAKTA
SSR er hjemmeværnets nationale enhed specialiseret i patruljetjeneste og taktisk informationsindhentning til rådighed for forsvarets operative kommandoer og totalforsvaret.
OPGAVER: SSR kan bl.a. stille personer og enheder til international støtte for forsvarets special operations styrker, herunder et antal special rekognosceringspatruljer i rollen som kampstøtte under deres internationale operationer. Bliv en del af SSR Frivillige fra hjemmeværnet kan søge optagelses i SSR, uanset hvor i landet de kommer fra. SSR anbefaler, at aspiranterne først gør tjeneste ved en HIS-enhed i nogle år, inden de søger optagelse.
Kontakt SSR via ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04.
Læs magasinet Prins Jørgen nr. 9, december 2009 - som online magasin
|
|