Fremtidens Hjemmeværn på udebane 

Det er mørkt, og det eneste lys er fra gadelamperne. Det er koldt, men ikke så koldt, at vandpytterne

fryser til is. Sneen ligger tykt over græsplænerne, der kun er adskilt af en asfalteret vej. En gang

imellem kører en militærbil forbi. På vejen står en mand klædt i sorte støvler og bukser og jakke i

grønne nuancer. Han har en pandelygte på, så han bedre kan se sit ur og papiret i sin hånd. Det

eneste, der forstyrrer stilheden, er småsnakken fra to andre mænd. Pludselig brøler manden med

pandelygten: ”NAVN”, og til syne kommer endnu en mand i sorte støvler og grønne nuancer

løbene, imens han prustende råber sit navn. Han er den første af i alt 12 mand, der i de næste par

minutter kommer løbene ind på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Manden med pandelygten er fra

SSR, som er et kompagni under Hjemmeværnet, og mændene, der kommer løbene ind, er et hold

nye aspiranter.

De nye aspiranter kan i fremtiden komme til at assistere Forsvaret i internationale missioner. SSR er

Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni. Tidligere har SSR kun sendt

personer af sted til udlandet enkeltvis for at hjælpe Forsvaret med personbeskyttelse. Men i 2006

sendte Forsvaret for første gang en enhed på otte mand af sted til Basra i Irak. Ifølge Anders Olesen,

der er chef for Totalforsvarets Region København i Hjemmeværnet, gjorde enheden det så godt, at

den banede vejen for, at Hjemmeværnet kunne få flere internationale opgaver.

For to uger siden var der 30 nye aspiranter i SSR, men nu er der kun 12 tilbage. Nogle har ikke

bestået de fysiske test, andre er selv sprunget fra. Da denne aften er omme, er der kun 11 tilbage.

Den sidste bestod testene, men sprang selv fra. Han mente alligevel ikke at adskillige nætter i

frostgrader og mørke var noget for ham. I løbet af deres uddannelse skal aspiranterne igennem i et

længere undervisningsforløb, hvor de bliver prøvet i både deres fysiske og psykiske udholdenhed.

”SSR har motiveret mig til at prøve nye grænser af og teste mine svage sider, både fysisk og

psykisk,” siger aspiranten Jan, der ikke har ønsket at få sit efternavn bragt. Jan er stadig med i

opløbet om at blive optaget i SSR og er lige kommet tilbage fra løbeturen. Han er 34 år og synes, at

SSR indtil videre har levet op til hans forventninger. Alligevel har det også været hårdere, end han

havde regnet med.

I december blev den første deling på 29 mand fra Hjemmeværnet sendt til Afghanistan. De

bevogtede Forsvarets base i Helmand-provinsen. Delingen kom ikke specifikt fra SSR, i stedet

modtog mændene en anden uddannelse inden for Hjemmeværnet. Dengang var der, ifølge Anders

Olesen, megen protest fra Forsvarets soldater. ”Nogle af Forsvarets soldater ville ikke af sted, hvis

det var Hjemmeværnet, der skulle passe på dem,” siger Anders Olesen.

Hjemmeværnet har i det hele taget været mødt af mange fordomme, noget som aspiranten Jan kan

nikke genkendende til.

”Inden jeg begyndte i Hjemmeværnet, troede jeg kun, at det var sådan nogle tykke trunter, der stod

og dirigerede biler, men så så jeg en artikel om SSR, der gav et andet billede af Hjemmeværnet,”

siger Jan.

En af grundende til, at Jan meldte sig ind i Hjemmeværnet var netop, at der er en mulighed for at

blive sendt til udlandet. Samtidig forklarer han også, at det er vigtigt, at man i Hjemmeværnet selv

kan bestemme om, man har lyst til at tage af sted. Derfor var Forsvarets uddannelse heller ikke en

mulighed for Jan, fordi han mener, at man her skal forpligte sig til at blive udstationeret to gange,

hvis man vil af sted.

Aage Pinnerop, der er næstkommanderende i SSR, mener sagtens, at hans mænd fra SSR kan

sendes ud til opgaver i udlandet. Han stolt over den udvikling Hjemmeværnet har gennemgået i de

seneste år. Ud over SSR’s egen uddannelse af sine folk, træner de også nogle gange sammen med

soldater fra Forsvarets Frømands- og Jægerkorps. Senest var de på øvelse med Frømandskorpset i

september 2008. Ifølge Aage Pinnerop er det også med assistance til Frømandskorpset, at SSR for

alvor kan hjælpe til i Forsvaret.

”Frømandskorpset vil gerne bruge os, hvis der er mangel på personel i udenlandske missioner. Og

vi kan godt være klar til at sende folk ud om tre måneder, hvis der bliver brug for det,” siger Aage

Pinnerop.

Ifølge chefen for Totalforsvarets Region København, Anders Olesen, mangler Forsvaret mænd, og

derfor vil der i fremtiden blive endnu mere brug for Hjemmeværnets folk.

”Jeg forventer absolut, at det her bliver udbygget. Indledningsvis kunne man godt forestille sig, at

der blev sendt flere hjemmeværnsfolk af sted, men jeg er også helt sikker på, at der kommer flere

opgaver. Det kunne for eksempel være at transportere personel og materiel ud til de forskellige

lejre. Jeg kan også godt på længere sigt se Hjemmeværnet indsat i skarpere opgaver, hvor vi

uddanner egentlige patruljefolk, så de kan stille en patrulje,” siger Anders Olesen.

Han påpeger, at der er stor interesse for at blive udsendt blandt Hjemmeværnets mænd. Da

Hjemmeværnet første gang blev spurgt, om de ville varetage opgaver i Afghanistan, var der i løbet

af en formiddag 70 Hjemmeværnsfolk, der meldte sig. Denne gruppe endte med at udgøre 29

mænd, der var af sted i december og januar. Den næste gruppe skal af sted til april, og de er i gang

med at træne nu.

Det er dog ikke alle, der er glade for, at Hjemmeværnet er begyndt at varetage udenlandske

opgaver, og blandt andet SF kritiserer udsendelserne. Ifølge SF skal de blive hjemme og beskytte

Danmark. ”Det er at undervurdere Forsvaret. Forsvarets soldater er uddannet til at varetage

internationale opgaver, og derfor bør ressourcerne til at udføre sådanne opgaver gå til dem,” siger

Holger K. Nielsen.