Seks medlemmer af hjemmeværnet er blandt de godt 40 udvalgte, som Jægerkorpset træner til at kunne løse opgaver i Iraks hovedstad, Bagdad.
Af Birthe Lauritsen
Fotos : Lars Horn/baghuset
Hjemmeværnsmagasinet nr. 2 - 2007
Lyden af metal, der flænses, overdøver nogle sekunder fuglesangen. Derefter blander motorstøjen sig som en hæs hoste. Indtil også den stopper. Skrotbilen har givet op og må løftes på plads af en gaffeltruck.
Lidt efter står den igen på tværs af rullebanen på Flyvestation Aalborg – klar til at agere en spærrende terroristbil i lektionen, der skal træne kommende personbeskyttere i at skubbe den slags væk. Der er godt 40 af dem på holdet – mænd, der med forskellig baggrund ønsker at bruge tid på at beskytte danske diplomater på arbejde i Iraks hårdt prøvede hovedstad, Bagdad. 138 havde søgt om at komme i betragtning på det første hold under Jægerkorpsets ledelse. Tidligere var uddannelsen spredt i de forskellige værn.
Seks af de udvalgte er fra hjemmeværnet. Fælles for dem er lysten til at få den viden og indsigt, der ligger i den nævnte opgave – en viden, de kan overføre til deres arbejde i hjemmeværnet. Og så er den tid, da de skal være hjemmefra, mere overskuelig end den, der skal bruges ved udsendelse på et fredsbevarende hold. Ud over 16 ugers uddannelse i Nordjylland – med fri i weekenderne – omfatter kontrakten to gange otte uger ude. Så til august er de klar til at rykke ud, fordelt på ti mands hold, hvor rollefordelingen generelt svarer til det, de hver især har vist størst flair for: At kunne styre en bil væk fra en potentiel risiko. At kunne skyde sig fri. Eller på anden måde redde livet på den person, der er i deres varetægt.
Passer familielivet
Mark er til daglig lokofører, og bortset fra værnepligtstiden har han ”altid været i hjemmeværnet”, som han udtrykker det. Og lige så længe har han haft lyst til at prøve kræfter i udlandet. ”Men et halvt år er meget oven i de otte måneder, den forberedende uddannelse tager, hvis man skal med et militært kontingent ud. Jeg har fundet det vanskeligt at kombinere med et familieliv. Men nu er mine drenge henholdsvis 13 og 15 år – plus at det noget kortere ophold som personbeskytter er lettere at passe ind også i relation til civilt arbejde,” tilføjer han, før han sætter sig bag rattet i skrotbilen. Efter en lektion om, hvor præcis den spærrende bil skal rammes, for at det hele skal fungere effektivt, er det bare derudad – indtil 15-20 meter før den generende bil. Her sænkes farten, inden der igen gasses op umiddelbart før kontakt. Bull’s-eye ligger i det bageste punkt på terroristbilen. Rammer man her, bliver bilen skubbet væk, og ens eget køretøj kan fortsætte med minimale skader. Træningen illustrerer, at det kræver øvelse.
Leg og alvor
Den dag er der dømt drengerøve på den brede
rullebane, hvor glasskår, metalstykker og hele
kofangere vidner om, at skrotbilerne er ved at have brugt deres sidste livline.
Øvelsen med at skubbe en spærrende bil væk
er ikke den eneste. Personbeskytterne in spe skal også kunne køre en anden bil af vejen.
I det strålende solskin på en god forsommerdag virker det som spændende leg. Men det er træning til dødelig alvor. Også derfor er et af udvælgelseskriterierne, at man skal kunne styre sit temperament og derved bevare både ro og overblik. Som en instruktør udtrykker det: ”En god personbeskytter skal være så rolig, at det kan virke, som om han sover – for splitsekunder senere at være i den anden ende af skalaen.” Man kan sammenligne med en Formel 1 bils evne til at accelerere. De enkelte momenter i øvelsen visualiseres ved hjælp af modelbiler. Derefter tæller kun virkeligheden, der under træning behørigt omfatter sikkerhedshjelme.
Fysik og hjerne
At den fysiske tilstand også skal være god, siger sig selv. Så ud over IQ-test – som mindst skal svare til normal begavelse – skolefærdigheder, lægetjek og snak med en psykolog skal ansøgerne også kunne løbe mindst 2.700 meter på 12 minutter og svømme 300 meter på under 8½ minut. Dertil kommer udspring fra tremeter-vippe og en cirkeltest, der består af seks forskellige øvelser – som kropshævninger og reaktionsøvelser – gennemført i en bestemt rækkefølge. Et nærmere bestemt antal skal kunne afvikles inden for maksimalt 12 minutter. Kravene understreger, at den gode personbeskytter er et miks af fysisk topform og evne til at kunne tænke – og handle – selvstændigt.
Skarpskydning
I det militære skydeterræn i Tranum er Robin og Egon ved at tanke magasinerne til deres pistoler op. Også de er tilknyttet hjemmeværnet og betragter hver især uddannelsen til personbeskyttere som et element, de vil kunne bruge i deres arbejde inden for SSR – Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognoscering (tidligere Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando).
Den skarpe ammunition er medbragt i store kasser, for med livet som indsats under en kommende opgave i Bagdad, er det ikke tilstrækkeligt med skiveskydning på en skydebane. Så her skal skrotbilerne illudere de pansrede biler, som diplomatiet i Bagdad benytter ved kørsel i den krigshærgede by.
VIP-beskyttelse
Det kunne ligne en almindelig udflugt, når en kortege ruller ud i terrænet. Men en diplomat – en VIP’er – skal på besigtigelse i et område, hvor snigskytter og bilbomber er hverdagskost. Og hurtigt efter, at han har forladt bilen, lyder alarmen. Personbeskytterne må værne ham med deres liv og ved hjælp af en byge af pistolskud dække ham, mens han bringes i sikkerhed i bilen, trykket helt ned på bagsædet. I løbet af få minutter er det hele overstået. Alle reddede livet – denne gang.
For at nå det udgangspunkt, er det nødvendigt at blive fortrolig med slige situationer. Derfor omfatter træningen skarpe skud under fart. Ikke fordi instruktøren forventer fuldtræffere. Det er nemlig uhyre vanskeligt at ramme under de forhold, kan vi hilse at sige fra de erfarne.
Derfor handler øvelsen lige så meget om at give både selvtillid og tillid til kammeraterne. Blandt andet kræver det gode nerver at være chauffør, når sidemanden skyder med skarpt hen foran ens næse og videre ud gennem det åbne vindue.
Bred uddannelse
Både Robin og Egon har kone og to små børn og er bevidste om den kalkulerede risiko ved at rejse til Bagdad. Egon har endda været der før som deltager på det danske kontingent, hold 7. Han er uddannet fysioterapeut og deltog i sanitetstjenesten. Akkurat som han regner med også at kunne bruge sin faglighed i jobbet som personbeskytter.
Hele uddannelsen er baseret på den, som civile bodyguards får. Det giver en basisviden, som der efterfølgende bygges den relevante militære uddannelse på.
Og da biler, leveret direkte fra en nordjysk
skrothandel, ikke er helt det samme som de tunge, pansrede køretøjer, der skal bruges til den endelige opgave, får kursusdeltagerne senere i forløbet lektioner i at håndtere også denne type. Akkurat som de træner alle de øvrige elementer, der kan bringe dem på omgangshøjde med enhver tænkelig situation. For kun ved at bringe træningen så meget i samklang med virkeligheden som muligt, vil chancen for at afværge attentater være optimal. Reelt er der to ord, der dækker alt det, en personbeskytter skal kunne:
Beskytte og evakuere.
Klar til hedt ophold
Mark er blandt dem, der har smagt lidt af jobbet
tidligere – som chauffør for diverse embedsmænd under EU-topmødet i København. Men at komme til Irak er naturligvis noget ganske andet. Han har hørt om det fra mange af de hjemmeværnskammerater, der allerede har været af sted i den ene eller anden rolle. ”Jeg er sikker på, at vores indsats i Bagdad kan gøre en forskel. Så på den måde kan man være med til at bygge noget op,” siger han. Så når uddannelsen slutter med udgangen af juli, er han klar til at drage af sted på de første otte uger med indkvartering på og opgaver for den danske ambassade i Bagdad. Efter otte efterfølgende uger hjemme venter en ny, tilsvarende periode som personbeskytter under himmelstrøg, hvor temperatursøjlen kan komme på 45 grader – som en understregning af et på mange måder hedt liv. I krigens og voldens skygge.
(Navnene på de personer, der medvirker i artiklen, er af sikkerhedshensyn erstattet af fiktive navne).
Denne artikel er bragt første gang i Hjemmeværnsmagasinet nr. 2, 2007.
Af Birthe Lauritsen, Fotos : Lars Horn/baghuset
Læs Hjemmeværnsmagasinet nr. 2, 2007 som online magasin.
Læs mere om Protection Team uddannelsen ved Jægerkorpset
FAKTA OM PROTECTION TEAMS:
Protection Team opgaven er en af Forsvarets Internationale opgaver. Ingen enheder i Hjemmeværnet skal opstille protection teams til anvendelse i Danmark. Protection teams er IKKE en af Hjemmeværnets eller Forsvarets nationale opgaver.
|
|
 Træningen som personbeskytter omfatter skarpe skud under fart. Det er uhyre vanskeligt at ramme under de forhold.  Skydning fra kørende bil med 9mm USP pistol under protection team uddannelsen ved Jægerkorpset.  Anvendelsen af bilen som et våben til selvforsvar trænes også.  Opladning af Heckler & Koch USP 9mm pistol.  skydning med Heckler & Koch USP 9mm pistol fra kørende bil. Denne artikel er bragt første gang i Hjemmeværnsmagasinet nr. 2, 2007. Af Birthe Lauritsen, Fotos : Lars Horn/baghuset Læs Hjemmeværnsmagasinet nr. 2, 2007 som online magasin.Læs mere om Protection Team uddannelsen ved JægerkorpsetFAKTA OM PROTECTION TEAMS:
Protection Team opgaven er en af Forsvarets Internationale opgaver. Ingen enheder i Hjemmeværnet skal opstille protection teams til anvendelse i Danmark. Protection teams er IKKE en af Hjemmeværnets eller Forsvarets nationale opgaver.
|