Navigation




Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion København > HHD NORDSJÆLLAND > SÆRLIG STØTTE OG REKOGNOSCERING (SSR) > Nyheder > Top professionel sikkerhedsuddannelse - Jægerkorpsets Protection Team Uddannelse

Top professionel sikkerhedsuddannelse 

af Charlotte Baun Drejka, Hjemmeværnsmagasinet juni 2008. , 09 JUN 08

Hjemmeværnet kan sagtens kvalificere sig til Jægerkorpsets Protection Team uddannelse, og foreløbigt har et dusin gjort det.

 

Siden 2006 har Jægerkorpset i Nordjylland uddannet cirka 150 professionelle personbeskyttere, der i teams på 10-15 mand er blevet udsendt til Irak for at beskytte og forsvare diplomater og embedsmænd udsendt af Udenrigsministeriet. Omkring 15 af de uddannede personbeskyttere har en baggrund som hjemmeværnssoldat.

Forsvarets nye Protection Team uddannelse er møntet på at ruste de udvalgte soldater til at fungere som professionelle specialister i sikkerhed. De skal blandt andet kunne styre en bil væk fra en potentiel risiko, skyde sig fri eller lynhurtigt kunne overmande en eventuel fjende, der forsøger at myrde den person, som er i deres varetægt. Lige siden starten har der været hjemmeværnssoldater repræsenteret på den eftertragtede uddannelse, der i gennemsnit har 130 ansøgere per hold. Heraf slipper kun 30 gennem nåleøjet.

”På hvert hold er der typisk to soldater fra hjemmeværnet. Det gælder også på det nye hold fra maj,” fortæller Lars Krag, der er instruktør på uddannelsen.

Han er ansat af hjemmeværnet og udlånt til Jægerkorpset, hvor han står for koordineringen til hjemmeværnet. Blandt andet trækker han på udstrakt støtte fra en lokal HIS-enhed (Hjemmeværnets indsatsstyrke) fra Vendsyssel, der i 2007 leverede ikke mindre end 15.192 mandtimer fortrinsvis som momentstyrker for Jægerkorpset.

”Hjemmeværnssoldater kan sagtens kvalificere sig til uddannelsen – også selv om de ikke har været værnepligtige. Det er der netop en, der har gjort, fordi hans militære

færdigheder fra hjemmeværnet var i orden. Det kræver selvfølgelig også, at du kan matche optagelsesprøvens krav,” siger Lars Krag.

Mandsopdækkede hjemmeværnschef

I år gennemfører Jægerkorpset Protection Team uddannelsen med tre hold. Med på det seneste hold var også en hjemmeværnssoldat, som HJV magasinet har talt med.

”Det er simpelthen verdens bedste sikkerhedsuddannelse, Jægerkorpset har skruet sammen. Som personbeskytter skal du hele tiden være to skridt foran for at kunne yde optimal sikkerhed,” fortæller hjemmeværnssoldaten, der optræder anonymt. Han kommer fra det landsdækkende specialkompagni ”Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni” (SSR).

Som et led i uddannelsen var han sammen med et team med til at mandsopdække hjemmeværnschef, generalmajor Jan S. Norgaard, 24 timer i døgnet. Holdet afværgede adskillige trussels- og bombeforsøg mod hjemmeværnschefen og fik også overmandet den terrorist, der forsøgte at knivmyrde ham. Alle parter var yderst tilfredse med indsatsen.

Læs også artiklerne:
Mandsopdækket 24 timer i døgnet - om PT beskyttelse af Generalen.

Sikkerhed på højt plan - om PT uddannelsen og beskyttelsen af Generalen

Læs mere om Protection Team uddannelsen

Læs mere om Jægerkorpset

Læs mere om SSR


Læs mere om uddannelsen til Protection Teams på Forsvarets Rekrutterings hjemmeside:
http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Eliteuddannelser/Pages/protection_team.aspx


Læs hele artiklen i HJVmagasinet Juni 2008, side 26.