Hvorfor hjemmeværnet?
Som medlem af Hjemmeværnskompagni Hjortespring vil du være med til at gør en indsats, som mange i lokalsamfundet vil sætte pris på – også i fredstid. Vi benyttes bl.a. af politiet i forbindelse med eftersøgning af personer, men også ved store nationale opgaver bliver vi benyttet. Eks. ved COP15 hvor en del af vore folk deltog med stor entusiasme, og alle fik en god oplevelse. Vi fik stor ros fra politiet for vores indsats.
Hjemmeværnet har fået en væsentligt større betydning i forsvaret af Danmark – ikke mindst i forbindelse med en eventuel terrortrussel, som PET (Politiets Efterretnings- tjeneste) vurderer højere end nogensinde.
Derudover er hjemmeværnet en meget vigtig del af det danske beredskab i tilfælde af miljø- og naturkatastrofer, og vi hjælper gerne politiet med mandskabskrævende opgaver som eftersøgninger og afspærring.
Hvad får jeg?
Du har som medlem mulighed for at opnå en række kompetencer, som ikke alene kan komme dig til gode i hjemmeværnet, men også i det civile liv, f.eks. på arbejdsmarkedet. Det skyldes de mange forskellige uddannelser og kurser – fra førstehjælpskurser til lederuddannelser– som hjemmeværnet gratis tilbyder.
I Hjemmeværnskompagni Hjortespring har vi kendt for et godt kammeratskab, et sted hvor uddannelsen er højt prioteret og du kan udvikle dine kompencer.
Du vil få mange spændende oplevelser og udfordringer gennem vores forskellige arrangementer.
Det koster dig ikke noget at blive medlem, men det forventes, at du bidrager med det samme engagement som alle os andre.
Vi går frem hvor andre viger tilbage.
Ønsker du at blive medlem af Hjemmeværnskompagni Hjortespring, så tryk her
Martin Philippsen
Kaptajn
Kompagnichef