Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion København > HHD STORKØBENHAVN > Motoriseret hjemmeværnsinfanterikompagni Jonstrup > Nyheder > MOTOV træner til inspektion

Motoriseret overvågning træner til inspektion 

Af premierløjtnant Sten Lehnert , 31 JAN 10

De motoriserede overvågningsdelinger træner i øjeblikket på fuldt tryk for at være klar til delingernes respektive inspektioner.
Selv om det er frost og snevejr, så står der uddannelse i det fri på programmet.

MOTOV træner hele året... også selvom det er koldt!

MOTOV træner hele året... også selvom det er koldt! (Foto: Kristoffer Børsting) 

Begge "motoriserede overvågningsdelinger" (MOTOV) i Hjemmeværnets Indsats-styrke (HIS) ved Totalforsvarsregion København (TFRK) skal op til inspektion i 2010.

Inspektion af HIS
Alle enheder i HIS skal inspiceres gennemsnitligt hvert 3. år med henblik på at kontrollere at personellet opretholder det fornødne uddannelsesniveau, som er krævet for at kunne støtte Forsvaret og det civile samfund.

Begge MOTOV-delinger skal altså inspiceres i løbet af 2010, og den første deling skal op til 'eksamen' i marts allerede.

Træning, træning, træning...
Begge MOTOV-delingerskal være klar til de respektive inspektioner i løbet af året.

Derfor er der gennem længere tid blevet trænet intenst for at for 'pudset færdighederne af'.

Meget af personellet er 'gamle i gårde' og kommer enten fra Forsvarets opklarings- og spejderenheder eller er erfarne folk med mange år i Hjemmeværnet. 

Trods den samlede mængde erfaring skal der dog trænes intensivt for at bibeholde både de grundlæggende og enhedsmæssige færdigheder på 'ryggraden'.
I kampens hede er der sjældent tid til at overveje tingene særligt langt tid.


MOTOV holder en kort pause med tilbagemeldinger... inden det går løs igen.

MOTOV holder en kort pause med tilbagemeldinger... inden det går løs igen. (Foto: Kristoffer Børsting) 


MOTOV under forskydning... Chill-faktoren gør at man skal passe på forfrysninger i vintervejret.

MOTOV under forskydning... Chill-faktoren gør at man skal passe på forfrysninger i vintervejret. (Foto: Kristoffer Børsting) 


Lange lørdage i frostvejr
Første deling (1 DEL) har valgt at gennemgøre meget af uddannelsesforløbet på "lange lørdage", hvilket betyder træning hver anden weekend fra kl. 06.00 om morgenen til 22.00 om aftenen. Sådan har det kørt i mere end 6 måneder indtil nu.

1 DEL var derfor også ude at træne lørdag den 30. januar, selvom termometeret i løbet af det døgn viste -18 grader flere steder i landet.

Med en chillfaktor under kørsel, som gør at det føles meget værre, skulle personellet passe på ikke at få forfrysninger på bar hud eller blive underafkølede.

Men dette lod 1 DEL's personel altså sig ikke mærke af, og uddannelsen kører fortsat på højtryk i den kolde vintertid...


Skarpskydning skal også beherskes...

Skarpskydning skal også beherskes i alt slags vejr... (Foto: Kristoffer Børsting) 


Der vil løbende blive skrevet om MOTOV og de andre delinger fra Motoriseret Hjemmeværnsinfanterikompagni Jonstrup, og deres respektive veje til de kommende inspektioner.


Motoriseret overvågning (MOTOV):
Motoriserede overvågningsdelinger er fremskudte enheder, der blandt andet opsøger fjenden og opklarer for marchveje til brug for egne styrker. 

Opgaverne og taktikken svarer til Hærens spejderenheder.

MOTOV indsættes primært i gruppe- eller delingsramme og vil i en krigssituation være indsat direkte under Totalforsvarsregionen.

Opgaver:
De opgaver, der skal kunne løses af de motoriserede overvågningsdelinger omfatter blandt andet:

  • Overvågning
  • Vej-, rum- og områderopklaring
  • Side- og flankesikring
  • Eskorte
  • Kamp fra stilling
  • CBRN sporing

Køretøjer:
Delingerne er motoriserede i kraft af deres køretøjer - syv GD290 og en GD240 med påhængsvogn, der anvendes i forbindelse med forskydning og løsning af opgaver.