Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion København > HHD STORKØBENHAVN > Politihjemmeværnskompagni Gentofte–Lyngby

Lokalt nyt

Kompagniet indsat til bevogtning af gerningssted 24/25 november 2009.

Af Uffe Steiness, 01 DEC 09

Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby blev indsat til bevogtning af gerningssted, efter en brand i en boligblok i Tåstrup. En ældre mand mistede livet.
Læs mere...

 

Nyheder fra distriktet

En smuk dag til en reception

musik til reception i HVK HjortespringAf Suzanne Foverskov, 24 JAN 10

Den 9. januar 2010 blev der afholdt afskedsreception for kaptajn, Vagn O. Nielsen, kompagnichef til udgangen af 2009, for hjemmeværnskompagni (HVK) Hjortespring.
Læs mere...

 

Nyheder fra overliggende myndigheder

Kom til Hjemmeværnskommandoens Kommunikationsseminar

Af informationsmedarbejder Rita Runager, 17 FEB 10

Alle med interesse i hjemmeværnets informationstjeneste inviteres hermed til Kommunikationsseminar 8. maj 2010 på Flyvevåbnets Officersskole i Jonstrup.
Læs mere...

Vinteren har sat forsvaret på prøve

Af informationsmedarbejder Rita Runager, 23 FEB 10

Læs om det Bornholmske Hjemmeværns kamp mod snemasserne
Læs mere...

Mere end blot et almindeligt kompagni

Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby er mere end blot et almindeligt kompagni. Vi er en specialuddannet enhed indenfor hjemmeværnet, der ud over den almindelige militære uddannelse, har fået en specialuddannelse der sætter os i stand til at løse opgaver for- og sammen med politiet i både freds- og krigstid. Med baggrund i en solid militær uddannelse, samt den specielle politiuddannelse, løser vi til dagligt opgaver for Nordsjællands Politi i hhv. Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommune. Vi yder mere end 20 gange årligt assistance til politiet i form af trafikregulering, bevogtning, sikkerhedsafspærring m.m., og gør på denne måde en forskel i dagligdagen! Kompagniet er endvidere til enhver tid parat til at løse almindelige militære opgaver indenfor discipliner som overvågning, sikring, kamp og bevogtning.

Med rødderne dybt begravet imodstandsbevægelsen
Kompagniets erfaring og kompetencen til at bistå politiet er opbygget gennem mange år. Kompagniet blev i virkeligheden til i 1941, da nogle politifolk fra det gamle Nordre Birk (det hed politikredsen dengang) fandt sammen i modstandsgruppen “Lysglimt” med det klare og enkle mål, at genere besættelsesmagten mest muligt. Da Hjemmeværnet blev etableret umiddelbart efter anden verdenskrig, som en fortsættelse af modstandsbevægelsen, fortsatte modstandsgruppens personel i hjemmeværnet og blev til det kompagni som vi kender i dag. Lige siden modstandsgruppens kamp mod besættelsesmagten, har kompagniet trænet for at kunne opbygge vore kompetencer som et specialkompagni, som både kan yde en egentlig militær slagstyrke samt bistå politiet med militær hjælp.

Uddannelse
Som medlem af hjemmeværnet skal du gennemgå en lovpligtig uddannelse på 250 til 300 timer indenfor de første tre år. Uddannelsen består af hhv. en grunduddannelse samt en såkaldt ”resterende lovpligtig uddannelse”. Grunduddannelsen skal være gennemført senest 1 år efter kontraktunderskrivelsen, og den resterende lovpligtige uddannelse efter senest 3 år.Hvis du har aftjent din værnepligt eller på anden måde har været soldat, skal du ikke på Grundskole, men derimod gennemføre et individuelt tilpasset omskolingskursus, samt manglende dele fra den resterende lovpligtige uddannelse. Som medlem af et politikompagni skal du ud over din grunduddannelse have en Politifunktionsuddannelse. Politifunktionsuddannelsen er den specialuddannelse som sætter dig i stand til at medvirke ved løsningen af opgaver for og sammen med politiet.

Vores tilbud til dig
Som medlem af Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby kan vi tilbyde dig en spændende fritid, hvor du sammen med dine hjemmeværnskammerater kommer til at løse samfundsrelevante opgaver til gavn for politiet og ikke mindst samfundet. Som medlem af kompagniet få du tilbudt spændende opgaver og uddannelser. Du indgår i en af kompagniets aktive grupper, hvor du tildeles en bestemt funktion. Der er mange forskellige funktioner at vælge imellem, så der er noget forenhver smag. Hjemmeværnstjenesten er ulønnet, og det koster dig ikke en krone at være medlem. Vi stiller uniform og udrustning til rådighed, og deltager du i aktiviteter over længere tid, får du kost og logi. Har du transportomkostninger i forbindelse med tjenesten ydes der kørselsgodtgørelse efter statens takster, ligesom der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt du har lidt et indtægtstab.

Hvem kan blive medlem
For at blive optaget i kompagniet kræves det, at du er 21 år, at du ikke er tidligere straffet, har dansk indfødsret, findes egnet til tjeneste i hjemmeværnet, er bosiddende her i landet og er værdig til den agtelse og tillid, som hjemmeværnstjenesten forudsætter. Kom til åbenthus!Du meget velkommen til at komme og besøge os på en af vores åbenthus arrangementer, som finder sted hver den 1. onsdag i måneden (dog undtagen maj og juli). Samtidigt kan du prøve at skyde på vores egen skydebane i vores civile skydeklub ! Du behøver ikke at lave en aftale på forhånd -  bare møde op!