Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion København > Nyheder > Nye chefer i Lokalforsvarsregion København

 Nye chefer i Lokalforsvarsregion København 

Søren Pedersen - LFR-KBH , 05 JAN 05

Med årsskiftet har Lokalforsvarsregion København fået ny chef, idet oberst Anders Olesen har tiltrådt stillingen.

Med årsskiftet har Lokalforsvarsregion København fået ny chef, idet oberst Anders Olesen har tiltrådt stillingen. Den formelle overdragelse af kommandoen skete ved en kort parole i Fortunstok på Kastellet, hvor chefen for hjemmeværnet GM J. Norgaard bød ham velkommen. Han understregede OB Anders Olesens lange og vidt favnende tjeneste i hæren som en værdifuld baggrund for det arbejde, der nu forestår med implementeringen af forsvarsforliget.

 

Oberst Anders Olesen kommer til København fra stillingen som chef for Hærens Artilleriskole i Varde, men han kender regionen fra sin tid som chef for Kongens Artilleriregiment (KAR) i Sjælsmark og som militær koordinator for InteRforce Storkøbenhavn.

 

Samtidig tiltrådte ny chef for Lokalforsvarsregionens stab på Kastellet, oberstløjtnant Kjeld J. Madsen, som indtil årsskiftet var stabschef ved Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Han kommer med en lang erfaring fra arbejdet i hjemmeværnet og har således blandt andet tidligere været distriktschef ved HHD Jonstrup.

 

Gennem den seneste tjeneste på Hjemmeværnsskolen har Kjeld Madsen blandt andet fået et godt indblik i udviklingen af de nye uddannelser for hjemmeværnets frivillige, og han ser frem til at være med til følge implementeringen heraf.

 
Lokalforsvarsregionens aftrædende chef Oberst J. Bloch Andersen (tv) i samtale med regionens nye chef Oberst Anders Olesen (th)




Chefen for hjemmeværnet Generalmajor J. Norgaard byder Oberst Anders Olesen velkommen




Lokalforsvarsregionens aftrædende chef Oberst J. Bloch Andersen (tv) og aftrædende stabschef Oberstløjtnant H. Lund