SSR skal bl.a. kunne støtte Jægerkorpset og Frømandskorpset med stabspersonel – også i forbindelse med internationale operationer. For at kunne imødekomme forventningerne til enheden har SSR behov for flere dygtig folk til samtlige funktioner i staben.
Måden, hvorpå SSR-staben er organiseret, minder om staben ved et hjemmeværnsdistrikt: Administrationssektion, informationssektion, efterretningssektion, operationssektion, forsyningssektion og signalsektion.
”Den frivillige tjeneste ved SSR stiller store krav til den enkelte, også i staben. Vi forventer, at du er blandt de bedste på dit område, er funktionsuddannet og har erfaringer fra en tilsvarende stilling i det frivillige hjemmeværn eller fra forsvaret. Erfaringer fra internationale operationer og fra stabe er en fordel.” Sådan siger kaptajn
Morten Rask
, der er chef for SSR, om den rette ansøgerprofil.
Netop nu søger SSR efter hjemsendte reserveofficerer, linjeofficerer og andet erfarent personel til efterretningssektionen.
14. april 2009 afholder enheden informationsmøde for egnede interesserede på Kastellet i København. Interesserede i andre stabsfunktioner, samt optagelsen til patruljerne, kan høre mere den 18. maj på Svanemøllens Kaserne.
Tilmelding via ssr@hjv.dk eller www.hjv.dk/ssr er obligatorisk.
SSR tager endnu et trin op af rangstigen
http://www.hjv.dk/HHV/TFRK/HHD%20NORDSJÆLLAND/HVK%20SSR/Nyheder/Sider/SSR-tager-endnu-et-trin-op-af-rangstigen.aspx