Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Midtjylland > Om regionen

Totalforsvarsregion Midtjyllands geografiske ansvarsområde svarer til den civile Region Midt. 

 

Området dækkes af regionens fire hærhjemmeværnsdistrikter: Skive, Herning, Østjylland og Djursland.

Totalforsvarsregionen har en samlet styrke på ca. 9.500 hjemmeværnssoldater, organiseret i ca. 50 Hjemmeværnskompagnier fordelt over hele det midtjyske område.

Hertil kommer den Regionale Føringsstruktur som består af ca. 200 reserveofficerer og reservebefalingsmænd, der sammen med ca. 1200 nyligt hjemsendte værnepligtige indgår i Totalforsvarsstyrken, som bidrager væsentligt til totalforsvarets udholdenhed.

Totalforsvarsregionen kan med få timers varsel indsætte velorganiserede, veluddannede og veludrustede enheder og enkeltpersoner til støtte for politiet, redningsberedskabet, hæren og ikke mindst samfundet som helhed.
 
Der er tale om - en frivillig ressource - som med få timers varsel er til rådighed for samfundet til eksempelvis: eftersøgning af forsvundne personer, trafikregulering samt afspærring og evakuering i forbindelse med natur- eller menneskeskabte katastrofer og til egentlig militær overvågning og bevogtning m.v. i forbindelse med hindring eller beskyttelse mod terrorvirksomhed.

Den samlede totalforsvarsindsats koordineres i den regionale koordinerende stab under ledelse af Chefen for Politiregion II, Chefen for beredskabscenter Midtjylland og Chefen for totalforsvarsregion Midtjylland.

 
Totalforsvarsregion Midtjylland har ansvar for det regionale forsvar og er samtidigt den militære del af totalforsvaret, som herudover består af politiet samt det statslige og kommunale beredskab. 

Totalforsvarsregionen har sin stab på Skive Kaserne bestående af personel fra både Hæren og Hærhjemme- værnet. Denne stabs primære opgave er at koordinere Forsvarets bidrag til totalforsvaret med politi og beredskabs-myndigheder m.fl. i hele Midtjylland.

Totalforsvarsregionens overordnede opgave er at opstille og uddanne militære, indsatsklare enheder og enkeltpersoner samt gennemføre operativ, faglig og beredskabsmæssig planlægning.

TFRM kort
Klik på kortet: og find dit lokale Hjemmeværn


Jeg vil gerne anmode om optagelse i hærhjemmeværnet

Jeg vil godt modtage informationer om hærhjemmeværnet

HHD SKIVEHHD DJURSLANDHHD HERNINGHHD ØSTJYLLAND