Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Nordjylland > Hærhjemmeværnsdistrikt VENDSYSSEL > Hærhjemmeværnskompagni FREDERIKSHAVN > Organisationen > Kompagniet > Hjemmeværnets Våben og Materiel > Mad

Nye feltrationer på vej 

Ud med de tunge dåser, ind med små, lette poser. I løbet af 2008 får Forsvaret feltrationer med frysetørret mad. Nutellaen bliver der dog ikke pillet ved.

Aftensmaden bliver frysetørret, men nutellaen er den samme i de nye feltrationer.

Spaghetti Napoli, Pork Bombay, Hakkebøf med løg. Kulinariske klassikere, som i årevis har fulgt de danske soldater i felten. Om et års tid er det imidlertid slut med dåsemaden. Det er tid til forandring, og Feltkostpakkeriet i Varde er godt i gang med at udvikle næste generation feltrationer.
I flere år har danske soldater måttet skæve misundeligt til blandt andet norske og amerikanske kolleger. Både i Norge og USA er der nemlig frysetørret mad i feltrationerne, og det giver flere fordele. Frysetørret mad kræver eksempelvis meget mindre plads, og det er en af grundene til, at Jægerkorpset og mange andre specialstyrker bruger det.
”Det er tid til at prøve noget nyt, og det bliver altså frysetørret mad. Dåsemad er langtidsholdbar, men er ikke så handy. Frysetørret mad kan nemmere være i bukselommen, og vi synes også, at det smager bedre,” siger Elsebeth Andersen, der er assistent ved Feltkostpakkeriet i Varde.

Chili con carne og energibar
Feltkostpakkeriet er i fuld gang med at udvikle de nye feltrationer, som bliver til i samarbejde med firmaet Danish Freeze Dry.
”En almindelig feltration som dem, vi har i dag, koster 65 kroner. En norsk feltration koster spidsen af en jetjager, 153 kroner. Vi ved ikke, hvad prisen på de nye feltrationer bliver, for der er flere ting, som skal laves om i produktionen,” siger Elsebeth Andersen.
Det er først og fremmest aftensmaden, som bliver ændret. Der kommer 7-10 forskellige slags frysetørret aftensmad, blandt andet chili con carne og boller i karry. Desuden bliver rationerne suppleret med en energibar og to slags morgenmad - en mysli og en havregrynsret. Resten af indholdet bliver der imidlertid ikke ændret ved.
”Man kan jo ikke klare sig uden kaffen, tyggegummiet og nutellaen,” siger Elsebeth Andersen.

For at komme tilbage til forsiden: Klik her

For at komme tilbage til kompagniet: Klik her