Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland > Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle > Nyheder > En god weekend er nu overstået.

En god weekend er nu overstået 

Af Informationsofficer Kaptajn Allan From Andersen , 08 FEB 10

Det gode, gamle ordsprog:

DE KOM, DE SÅ, DE SEJREDE

kunne anvendes her

Selv instruktørerne må tage del i slæbet. Her er det Claus Christensen der har sløringsnettet på ryggen. 

Ved tilmeldingsfristens udløb var der fra A og B grupperne tilmeldt 21, og der mødte 21 frem.

Måske en selvfølge mange steder, men alle - der kender til arbejde med frivillige - ved at der kan komme rigtig mange ting i vejen når man skal tilmelde sig i god tid, i denne foranderlige verden sker tingene hurtigt, og mange gange kan man blive nødt til at ændre på sine planer, men her kom de altså alle sammen.

At weekenden var hård behøves man vist ikke være professor for at regne ud, alene vejret var en prøvelse i sig selv, der blev ikke meget tid til søvn, og når det endelig lykkedes var der lige en vagttjeneste der skulle overstås.

Instruktørerne var dygtige, desværre blev en af dem syg, så han måtte tage hjem lørdag morgen, men de det kunne ikke ses på de øvrige, der udøste af deres store viden og mange oplevelser.
Her kunne man simpelthen ikke slippe for at høre efter.

Det skal også siges at det var spændende emner der blev undervist og øvet i, for som soldat vil de fleste jo nok synes at det er spændende at lære hvordan man:

  • Forskyder til fods
  • Forskyder opsiddet
  • Etablerer BSO
  • Laver nærsikring
  • Laver nærforsvar
  • Etablerer overvågning
  • Udarbejder vagtplaner
  • Laver postskitser
  • m. m. m.


Og der blev "gået til stålet" søndag over middag - da alle var klar til at køre hjem - var humøret stadig højt, ingen tvivl om at alle var trætte, men ved frisk mod, så som en sidste reminder oplyste kursuslederen om næste dato, der for førerne formentligt bliver den 20. maj, og for alle den 29. maj.

SÅ husk at sætte X i kalenderen.


Nogle af soldaterne får her en briefing om en af dagens opgaver.