|
Presse- og informationssektionen ved Totalforsvarsregion Sjælland er rammen om det overordnede informationsarbejde ved Totalforsvarsregion Sjælland. Kontoret beskæftiger en informationschef og en informationsmedarbejder, og har tilknyttet to frivillige informationsofficerer.
Størstedelen af hvervningen til de frivillige enheder, og informationsarbejdet i lokalsamfundene bliver varetaget af frivilligt informationspersonel i lokalområderne.
Presse- og informationssektionens hovedopgaver er
-
Planlægning af totalforsvarsregionens informationsvirksomhed, herunder hvervning.
-
Rådgivning af chefer og informationspersonel.
-
Varetagelse af Totalforsvarsregionens pressekontakt.
-
Kontrol af informationsvirksomheden ved underlagte myndigheder.
-
Uddannelse af frivilligt og ansat personel i informationsrelaterede emner.
-
Koordination af hjemmeværnets historiske arbejde i regionsområdet.
-
Servicering og koordination af Totalforsvarsregionens tre militærorkestre:
Musikkorps Vestsjælland, Musikkorps Roskilde
og Musikkorps Storstrømmen
.
-
Varetagelsen af kontakten til
Distriktsudvalgene
.
-
Generelt informationsarbejde i forbindelse med hjemmeværnets virksomhed i regionsområdet.
-
Informationsarbejde i forbindelse med indsættelse af hjemmeværnet, i militære eller civilt relaterede opgaver – i regionsområdet.
Informationschefens daglige virke fordeler sig typisk således
-
Deltage i en række møder på hjemmeværnskommando-, regions-, distrikts- og kompagniniveau.
-
Kursusudvikling og kursusafholdelse.
-
Koordination med de øvrige informationschefer.
-
Rådgivning om pr, marketing, virksomheds-, forandrings- og krisekommunikation.
-
Udfærdigelse af in- og eksterne kommunikationsmedier.
-
Opfølgning og kontrol af informationsvirksomheden i Totalforsvarsregionens område.
-
Varetagelse af pressekontakten.
-
Planlægning og gennemførelse af INFO OPS.
-
Deltagelse i arbejds- og projektgrupper.
-
Krisekommunikation.
Informationsmedarbejderens daglige virke fordeler sig typisk således
-
Sekretæropgaver for informationschefen.
-
Servicering af musikkorpsene.
-
Projektledelse.
Informationsofficererne
Informationsofficererne har alle lang erfaring i hjemmeværnet, og bærer kaptajnsrang. De udfylder lejlighedsvise opgaver indenfor kompetenceområderne:
-
Kursus- og projektledelse.
-
Rådgivning i forbindelse med frivillige forhold.
-
Undervisning på informationskurser med forskelligt indhold.
-
Hjemmesidekonstruktion og –vedligeholdelse.
-
Pressekontakt og mediehåndtering
-
Krisekommunikation.
-
INFO OPS.
Baggrund for hjemmeværnets informationsvirksomhed
Hjemmeværnet er en frivillig og folkelig del af Danmarks forsvar. Siden hjemmeværnets oprettelse har der været et politisk ønske om at fastholde en bred opbakning i befolkningen til hjemmeværnet. Derfor består hjemmeværnets ledelse af en chef for hjemmeværnet, en generalmajor og en Kommitteret for Hjemmeværnet.
Chefen for Hjemmeværnets opgave er at uddanne og opstille hjemmeværnsenheder. Den Kommitteredes opgave er at arbejde for den folkelige opbakning og tilgangen af nye medlemmer. Den Kommitterede er en åremålsansat landspolitiker, der udfører sit arbejde ved hjælp af otte informationschefer. Disse har til opgave at planlægge hjemmeværnets informationsvirksomhed, uddanne frivilligt informationspersonel og rådgive deres respektive og underlagte myndigheder i hverve- og informationsanliggender.
Distriktsudvalg
For at blive optaget i hjemmeværnet skal ansøgere underskrive en ansøgning om optagelse. Denne ansøgning sagsbehandles i Hjemmeværnskommandoen, bl.a. med henblik på at fastslå, om ansøgeren har det fornødne helbred og en ren straffeattest. Hjemmeværnskommandoen forespørger således strafferegisteret om ansøgeren er kendt og en stabslæge undersøger om de afgivne helbredsoplysninger er grundlag for optagelse.
Ansøgningen sendes derefter til Distriktsudvalgene, der suverænt afgør om ansøgeren ”er egnet til den agtelse og tillid det kræver, at være medlem af hjemmeværnet”.
Distriktsudvalgene er sammensat personer med et grundigt kendskab til lokalsamfundet. Medlemmer af distriktsudvalgene er udpegede af Forsvarsministeren, efter indstilling fra de respektive kommuneforeninger. Distriktsudvalgsmedlemmerne må ikke være medlem af hjemmeværnet. De er oftest borgmestre, politiinspektører eller har andre betroede hverv i lokalsamfundet.
Distriktsudvalgene løser en vigtig opgave i forbindelse med hjemmeværnets folkelige forankring. De er garanter for, at der kun bliver optaget egnede
med
|