Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland > HD ØSTJYLLAND > HJC Tirstrup

Informationer om Hjemmeværnscenter Tirstrup 

 

Hjemmeværnscenter Tirstrup (HJC Tirstrup) er en decentral uddannelsesfacilitet, som er til rådighed for hele Hjemmeværnet. Centeret ligger i den tidligere civile lufthavnsterminal ved Feldballe.

Aktiviteter
HJC Tirstrup har været udgangspunkt for adskillige grundskoler, funktionskurser, seminarer og møder. Brugerne har været fra alle HJV-grene, Flyvevåbnet, Søværnet, Hærens Kampskole og Rigspolitiet.

Kapacitet
Uddannelsescenteret har 2 undervisningslokaler, et mødelokale uden AV-midler og et større lokale som både anvendes som mødesal og cafeteria. Køkkenet er ubemandet, idet brugerne selv skal arrangere forplejning. HD Østjylland kan formidle kontakt til cateringfirma.

Faciliteter
Der er whiteboards, fast lærred, OHP og i mødesalen projektor og trådløs mikrofon til rådighed. Der er  adgang til kopimaskine, og FIIN adgang i flere lokaler (kun 1 PC til rådighed). Endvidere findes opholdslokale med TV/DVD/Video/musikanlæg.

Indkvartering
HJC Tirstrup har en indkvarteringsbygning, som rummer indkvartering uden for hotellignede standarder. Indkvarteringen kan rumme op til 30 personer fordelt på 7 stuer/rum. På stuerne findes køjesenge med dyner/puder/linned/håndklæder. Der beregnes et overnatningsgebyr pr. person. Bemærk at kun militære enheder og totalforsvarssamarbejdsparter kan indkvarteres.

Terræn
HJC Tirstrup omfatter ikke terrænet på den tidligere Flyvestation Tirstrup, idet HD Østjylland ikke disponerer over dette. Terrænbehov skal bestilles særskilt ved Depotområde Tirstrup, Fruerlundvej 1 8410 Rønde, tlf. 8636 3063 eller e-mail: depottirstrup@mail.dk

 

Hvem kan anvende HJC Tirstrup?
Brugerne listes i prioritetsorden:

  • Alle hjemmeværnsmyndigheder og -enheder.
  • Myndigheder fra det øvrige forsvar.
  • Totalforsvarspartnere.


Hvordan rekvireres HJC Tirstrup?
Ønsker du at bestille mødelokaler på HJC Tirstrup sker dette via hjv.dk - bookingportal. Ved ønsker om overnatning kontaktes LOGSEK/HD Østjylland telefonisk, som derefter vil være behjælpelige med oplysninger og foreløbig booking. Herefter indsendes 1. melding til HD Østjylland, - du finder blanketten 1. melding her.

Skitse over lokalefordeling og benævnelser findes her.

Som udgangspunkt vil alle brugere af centret blive mødt ved ankomst af den tilsynshavende (OS Jørgen Lautrup), som overdrager nøgler til døren og instrukser for centret. Ligeledes afsluttes alle lån som udgangspunkt med en tilbagelevering af stedet til tilsynshavende. Kontaktoplysninger til tilsynshavende fås ved indlevering af 1. melding.

Ved brug af uddannelsescentret skal man overholde en række ordensregler, som kan findes HER.

HJC Tirstrup holder sommerlukket for al brug sammenfaldende med HD Østjyllands virksomhedslukning i sommerperioden.