Dronningens 40 års regentjubilæum
Tekst: Kim H. Opstrup, fotos: Brian D. Odsgaard , 23 JAN 12
Hærhjemmeværnskompagnet, deltog ved HM Dronningens 40 års regentjubilæum som blev fejret i København. Kompagniet var blevet bedt om at repræsenterede Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjyllands militære fane med en fanekommando på syv mand.
Hjemmeværnet fejrede dagen med i alt 200 hjemmeværnsfolk med deltagelse fra alle tre værnsgrene.
Turen startede meget tidligt lørdag morgen hvor turen gik mod Kastellet i København.
Forinden selve dagen, havde kompagniet i ugen optil, trænet eksercits med både fane og gevær og var således klar til den store dag i København.
Da fanekommandoen ankom til Kastellet, blev alle 200 mand opdelt i tre hold som hver især skulle finpudse og koordinerer selve paraden. Geværeksercits- faneeksercits og sabeleksercitsholdene trænede i en lille time inden selve marchen og paraden blev indøvet.
Fanekommandoet foran det nye mindesmærke i Kastellet i København.
Morgenmaden indtages på landevejen.
Da alle mand var klar, blev kommandoen samlet og herefter gik turen ind gennem Københavns gader under marchmusik frem til Illum på Strøget hvor selve fejringen skulle finde sted.
Mange borgere i København, havde allerede stillet sig klar langs store dele af HM Dronningens rute og stod med flag og viftede mens hjemmeværnet marcherede forbi, hvilket var en stor oplevelse for alle Hjemme-værnsfolkene.
Kommandoen blev opstillet på Strøget og ventetiden på en lille halv time føltes ikke lang og pludselig kom kortegen med Garderhusarerne herefter kareten med HM Dronningen, med sikkerhedsfolk og til sidst Garderhusarer igen.
Alle tilskuere virkede glade og viftede ivrigt med flagene, medens HM Dronningen passerede forbi publikum og hjemmeværne saluterede med faner og sabler. Herefter gik turen tilbage til Kastellet i takt godt krydret med viftende flag fra publikum og godt akkompagneret af Hjemmeværnets Musikkorps. Efter paraden gik turen hjemad igen til Herning og alle var en stor oplevelse rigere.
Transporten kan bruges til at sove, lige som alle andre soldater.