Julemesse i Hvide Sande
Af Jens Guldager , 22 NOV 11
Kompagniet deltog for første gang med en stand på julemessen i Hvide Sande hallen. Messen er arrangeret af radio Klitholm og gentages hvert anden år.
For at give standen lidt julestemning så var belysningen denne gang lyskæder hængt op i sløringsnet i loftet. Standen var placeret lige til højre for scenen så der var masser af underholdning og ikke mindst god lyd da vi havde nogle store højtalere placeret som nærmeste nabo.
Der var fra den unge del af publikummet masser af interesse for vores stand. Så hvis interessen holder så vil vi have et stort portentiale for at hverve medlemmer om ca. 10 år.
Der var mulighed for at deltage i en konkurrence om en hjemmeværnet's taske med blandet indhold mod at aflevere et kontakt kort. Ved at aflevere kontakt kortet så vises samtidig interesse for hjemmeværnet og den giver os lov til at kontakte personen igen at fortælle lidt mere om hvad hjemmeværnet kan tilbyde.
Det gav en del lovende kontakter så mon ikke det gav mindst et par medlemmer mere i den vestligste del af vores kompagni område.
Alt i alt en god info aktivitet og vi vil bestemt overveje at deltage igen næste gang der er messe i Hvide sande.