Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland > HD MIDT- OG VESTJYLLAND > Nyheder > Sminkekursus

Er du til blod, afrevne lemmer og skudsår… 

Af Jørgen Krätz Andersen, ROF HVK HEN , 20 FEB 12

 Det lyder blodigt, og det er det også. Nu er muligheden der for at få styret dine tendenser og samtidig få lært lidt nyt. Kompagni Herning Nord giver dig chancen for at deltage og blive opdateret på de sidste nye FX-effekter.

 

 



Kompagniets ”gamle” sminkechef SG Kirsten Pedersen har taget initiativ til at få en virkelig kapacitet til at komme og vise hvordan man laver fantastiske og professionelle sminkninger. Kurset henvender sig både til nye og gamle sminkører; alle kan lære noget nyt og spændende her.

 Janus Vinther arbejde for teater, events, tv og film i ind- og udland, så det er ikke hr. Hvem som helst, der dukker op og viser sine evne og forhåbentlig videre giver sine fiduser og tricks. I løbet
  af en halv snes år har Janus Vinther oparbejdet sit firma fra et lille enmandsfirma til et  veletableret anerkendt firma inden for branchen.

Foto: Janus Vinther FX 


Foto: Janus Vinther FX 

 Vi har vel alle en eller anden tendens og lyst til at dramatisere; her får du så endelig kurset tilbudt, og efter at have tilbragt en weekend i Janus Vinthers blodige hænder, skulle du være rigtig godt stillet med hensyn til at levere realistiske sminkninger, når HJV har brug for det.

  Kurset afholdes på Herning Nords hjemmeværnsgård i Herning i tiden lørdag den 10. Marts til søndag den 11. Marts med start klokken 0900 og frem til 1630 begge dage.

 Tilmelding sker på hjv.dk senest den 7. Marts. Der er plads til 18 personer maximum, og tilmeldingen er efter først til mølle princippet. Du skal blot medbringe dig selv og interesse for emnet, resten sørges der for på kurset.