HJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland > HD MIDT- OG VESTJYLLAND > POHVK RINGKØBING > Kom med > hvem kan blive medlem i Politikompagniet
Hvem kan blive medlem i Politikompagniet ??
For at blive optaget i et politikompagni kræves det, at du kan opfylde kravene i hjemmeværnslovens $7. Hertil kommer, at du ikke må være tidligere straffet!
I hjemmeværnslovens $ 7 står der følgende:
Som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, og som
- har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,
- er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,
- er bosiddende her i landet, jf. dog stk. 2,
- har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og som
- er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke har dansk indfødsret eller ikke er bosiddende her i landet, optages som frivillig i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at personer, der er ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller redningsberedskabet, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages som frivillige i hjemmeværnet.
værdighedskriteriet
Hjemmeværnslovens $7 stk. 1 pkt. 5 omhandler det såkaldte værdighedskriterie. Dette betyder at der kræves en ren straffeattest, men med visse undtagelser (der er ikke tale om en almindelig straffeattest, idet ikke alle straffelovens §§ er medtaget. Til gengæld er der medtaget flere særlovgivninger, som normalt ikke medtages i en straffeattest).
For at blive medlem må man ikke være kendt med registreringer vedrørende straffelovens §§ 98-119, § 124, §§130-132a, § 133, § 134a, § 136, § 138, §§ 180-181, §§ 183-183a, § 191-191a, §§ 216-217, § 224, jf. § 216 og 217, § 225, jf. §§ 216-217, §§ 237-241, §§ 244-249 (§ 249 dog undtaget færdselslovssager), § 252, § 254, §§ 260-261, §§ 265-266, § 276, § 281, § 286, § 288 og § 291, stk. 2. - de nævnte §§ handler i grove træk om forbrydelser mod staten, brandstiftelse, narkosmugling, voldtægt, drab, vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, indbrud, tyveri, røveri og hærværk.
Her ud over må man ikke være kendt med registreringer vedrørende overtrædelse af våbenloven, lov om euforiserende stoffer, lov om jagt- og vildtforvaltning, idømmelse af retsfølge efter straffelovens §§ 68-70(psykisk handicappede, sindssyge og karakterafvigere) og idømmelse af konfiskation af våben efter straffelovens §§ 75-77a (våben som har været, eller som frygtes vil blive brugt ved en strafbar handling). Stor offentlig gæld kan være en hindring for optagelse.