Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland > HD NORDJYLLAND > HVK Aalborg Nordvest > Nyheder > hgslut

 Opgavemarch, lange taler og en stille hjemtur 

Kenneth S. Christensen - HVK AALBORG NORDVEST , 21 MAJ 07

Så er turen til HG 07 vel overstået og alle klarede lørdagens strabadser med bravour

Så er turen til HG 07 vel overstået og alle klarede lørdagens strabadser med bravour.

Efter lørdagens opgavemarch for enkelt mand var skudt i gang stormede gruppen fra 3. kompagni frem med bål og brand. Gruppen forskød samlet, men soldaterne blev vurderet som enkeltmand på de enkelte stationer.

Stationerne bød på forskellige discipliner der dækkede over almindelige soldaterfærdigheder såsom afstandsbedømmelse, CBRN, førstehjælp, forhindringsbane (medbringende en halv fuld jerrycan) kort og kompas, kast med håndgranat mm. Men også overgangsuddannelserne var præsenteret i form af brandslukning, hvor de små grå skulle bruges for at huske hvad de forskellige bogstaver betyder på en slukker.

Alt i alt bød den ca. 6 kilometer rute i det smukke øvelsesområde på mange flotte og velgennemførte momenter.

Tilbage på kasernen stod den på et lynbad og omklædning inden turen gik til Rønne idrætshal til middag for alle deltagere, sponsorer, og hjælpere. Det var prima mad og underholdning med musikkorps og hele molevitten. Det eneste minus der var ved fest arrangementet var de mage lange taler og udlevering af præmier, det kan være svært at holde øjnene åbne efter minus søvn og fysiske strabadser i fire dage.

Søndag morgen stod den på hjemrejse, og soldaterne fra 3. kompagni var glade men trætte, og man kunne da også fornemme at der blev fin tænkt over HG 07 for nedrullede gardiner (læs: de sov) næsten hele vejen til Aalborg. Vi kunne glæde os over at have deltaget i et utroligt flot og velgennemført arrangement, hvor den eneste skade vores hold pådrog sig var reserve Tony Hansens møde med en Bornholmsk skovflåt.

Som Holdleder vil jeg gerne takke alle soldaterne for den proffessionalisme, det engagement og den holdning i gik til opgaverne på. Det var smukt at se at uanset hvor trætte de var når vi begav os mod næste opgave så slog de over på ”felt mode” når opgaven skulle løses, og på intet tidspunkt var der manglende vilje til at vedligeholde våben og udrustning uanset hvad tid på døgnet det var. Se det kendetegner rigtige soldater der besidder holdning, vilje og engagement til at gøre en forskel.

Tak for en rigtig god tur.