HVF 471 Bornholm er landets østligste flotille.
Vores patruljefartøj MHV 903 ”Hjortø” giver os et godt udgangspunkt til at løse opgaver på vandet.
Vi deltager i SAR operationer (search and rescure), farvandsovervågning, olieobservationer, inddæmning af olie på vandet og bevisindragelser i den forbindelse.
Desuden er vi platform for Politiets og SKATs operationer til søs.
Flotille 471 består af 2 divisioner.
En sødivision der består af 3 besætninger. Sødivisionen sejler på hverdage efter arbejdstid og i weekender for at holde uddannelserne vedlige.
På land har vi en kommandodivision, der tager sig af administration, transportopgaver, forplejning, vedligeholdelse af vore lokaler m.v.
Vi har også plads til dig.

Fu Shan Hai synker i Hammervandet, set fra Hjortø.
Hvem kan blive medlem af marinehjemmeværnet?
Du kan blive medlem hvis du har ren straffeattest, er fyldt 18 år, er dansk statsborger eller har haft fast ophold i Danmark i mindst fem år og er blevet fundet egnet til tjeneste i hjemmeværnet.
Vil du vide mere?
Send en mail til os - se under linket KONTAKT OS - og du vil høre fra os hurtigst muligt.