Velkommen hos Hjemmeværnsdistrikt København
Hjemmeværnsdistrikt København er beliggende på Svanemøllenskaserne og dækker det centrale Storkøbenhavn, med enheder som bevogtnings- infanteri- og politihjemmeværnsenheder.
Hvorfor skal jeg søge optagelse i Hjemmeværnsdistrikt København ?
Det er der flere gode grunde til.
For det første fordi København som landets hovedstad og største by, har behov for den indsats som hjemmeværnets frivillige soldater kan yde. Det betyder at der er god chance for at den tid du yder, vil komme samfundet direkte til gavn.
For det andet fordi Hjemmeværnsdistrikt København er førende i den omstillingsproces Hjemmeværnet er inde i for tiden. Endelig bør du søge optagelse i Københavns hjemmeværn fordi vi gennem længere tid har fokuseret på, hvad vi tilbyder nye soldater ved distriktet.
Det har betydet at Hjemmeværnsdistrikt København er et af de distrikter i landet, der har flest nye medlemmer.
Hvis du ønsker optagelse, eller blot information, kan du derfor forvente:
- At du vil blive kontaktet af os snarest muligt. Vi stræber efter at kontakte dig indenfor en uge, men det kan ikke altid lade sig gøre, da vi har mange henvendelser for tiden.
- At du vil få råd og vejledning i forbindelse med valg af kompagni eller specialenhed. Blandt andet vil du få mulighed for at deltage i et informationsmøde, hvis du ønsker det.
- At du vil blive inviteret til at deltage i aktiviteter ved den enhed du søger optagelse i, allerede mens du venter på at blive optaget i Hjemmeværnet
- At du vil blive iklædt din uniform og udrustning indenfor 14 dage, efter du er godkendt som medlem af Hjemmeværnet
__________________________________________________
Vores Hjemmeværns Kompagnier finder du
her
__________________________________________________