Efter krigen i 1864 rejstes der en folkelig stemning, der i 1880'erne og 90'erne resulterede i en frivillig indsamling, der nåede op på 1,7 millioner, hvilket i nutidskroner svarer til mere end 150 millioner kr. Den folkelige vilje satte gang i tingene, og i 1886-87 påbegyndtes den del af forsvarsværkerne, der bestod af oversvømmelsesanlæg. Blandt andet Kagsmosen indgik som et af oversvømmelses bassinerne.

Fra 1892 til 1893 byggede man Gladsaxefortet og Bagsværdfortet, der er to ens anlæg. I tiden efter blev forterne sammen med de andre 4 forter på Nordfronten rammen om uddannelse af værnepligtige.

Under 1. verdenskrig 1914-1918 var hele Københavns befæstning, som omsider stod færdig, bemandet dag og nat. Som kuriosum kan det nævnes, at i det tyske krigsministerium lå der navngivne planer "Fall J" om muligt angreb på befæstningen, men planerne blev opgivet, fordi man skønnede, at det ville være en næsten umulig opgave.

I 1920 blev det besluttet, at nedlægge fæstningsanlæggene, der bare 20 år tidligere blev regnet blandt verdens mest moderne og blandt Nordeuropas stærkeste landbefæstninger. Flyvemaskinerne og kraftigere belejringsskyts havde gjort den slags anlæg forældede.

I årene efter forfaldt fortanlæggene. I en periode blev Gladsaxefortet brugt som kartoffellager. I 1976 påbegyndte Gladsaxe kommune en fuldstændig udvendig restaurering af fortet som led i et beskæftigelsesprojekt for unge, som strakte sig til 1979. Herefter stod fortet og parken som et rekreativt område. I begyndelsen af 1980erne rykkede to Gladsaxe hjemmeværnskompagnier og en luftmeldesektionen ind på fortet.

Ringen er således sluttet. Fortet der blev bygget af befolkningens frivillige bidrag, benyttes i dag af Danmarks frivillige forsvar.