Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Sjælland > HD NORDSJÆLLAND > SÆRLIG STØTTE OG REKOGNOSCERING (SSR) > SSR > Videregående Patruljeuddannelse (VPU)

Videregående Patruljeuddannelse (VPU) 

 

VPU er hjemmeværnets Patrulje-uddannelse af een uges varrighed, og er en patruljefunktions-grunduddannelse for medlemmerne af hjemmeværnets lokale patruljeindsatsdelinger. Læs mere om Hjemmeværnets Patruljeindsats. Forud for VPU skal kursisten gennemføre et Grundlæggende Patruljekursus (GPU) eller værnepligt.

VPU har ingen relation til Patruljekursus ved Jægerkorpset eller Optagelseskurset til SSR (tidligere: Patruljekompagniet HOK).

Nedenfor er anført det tidligere direktiv for hjemmeværnskurset Videregående Patruljeuddannelse (VPU), der overordnet set giver kursisten forudsætningerne for at indgå i en patrulje, og at være indsat i op til 48 timer uden støtte i op til 10 km fra støttende enheder. Det patruljefaglige indhold kan også findes i Felttjeneste For Enkeltmand (FFE) bind 5, "Patruljetjeneste".

VPU er senere blevet afløst af tilstedeværelseskurset Feltkursus Patrulje.

Videregående Patrulje Uddannelse (VPU)
Feltkursus Patrulje (tidligere VPU, Direktiv nr. 433)


Formål:
Formålet med kurset er, at give dig det nødvendige grundlag for i en patrulje, at kunne indgå i løsning af grundlæggende patruljeopgaver med operationer i indtil 10 km bag fjendens forreste linier i op til 2 døgn uden støtte.

Indhold:
Kursets omfang er ca. 125 timer, heraf ca. 49 timer i mørke.

Der gennemføres en sammenhængende patruljeøvelse af ca. 48 timers varighed.

Uddannelsen består af:

Optagelsesprøve ca. 10 timer
Orienteringslære ca. 6 timer
Patruljetjeneste ca. 21 timer
Kamppatruljer ca. 11 timer
Pionertjeneste ca. 3 timer
Patruljeøvelse ca. 48 timer
Kontrolmarch ca. 10 timer

Deltagere:
Du skal have en godkendt helbredsskema fra Hjemmeværnskommandoen, og have gennemført en af følgende uddannelser :

Grundlæggende patruljeuddannelse eller
Udrykkefunktionskursus eller
Gruppeførerkursus 1.
samt funktionskurserne:

Gruppesanitetsmandskursus
Signalkursus 1
Sprængningshjælperkursus
Panserværnsvåben M/95

Fysike prøver:
Du skal også bestå følgende fysiske prøver indenfor 8 timer:

12 min. løbetest i valgfri påklædning med følgende krav:
18 - 29 år mindst 2500 meter
30 - 34 år mindst 2300 meter
36 - 39 år mindst 2200 meter
40 - år mindst 2100 meter

Bronzecirkel en gang til karakteren "GODT" indenfor 6 min.

15 km march på max. 3 ¾ time, iført kampuniform, støvler, basis påhængt ABC-maske, fyldt feltflaske og 2 magasintasker. Endvidere medbringer du gevær og hjelm, hvor du dog selv bestemmer hvordan du vil bære det.

Gennemførelse:
Hjemmeværnsregioner og -distrikter, Bornholms Hjemmeværn og Flyvestationskorpset.

Bemærkninger (Hjemmeværnsregion VI):
Du vil blive vurderet under kurset og kan, hvis du ikke får bedømmelsen TILFREDSSTILLENDE, ikke bestå kurset.

Hvis du består kurset tildeles du et ærmemærke påtrykt "HJV PATRULJE".

Læs også VPU Direktiv 433, LFR KBH (Word-dokument)


Læs artikler om Hjemmeværnets Indsats Patrulje uddannelse (HIP-uddannelse) der afløste VPU og blev afholdt ved Totalforsvaresregion Syd i 2006 og 2007:

Overvågning - Sikring - Opklaring og Rensning af skov/bygning
- VPU 2006 TFR Syd

Hjemmeværnets Indsats Patrulje (HIP) 2007 (VPU ved TFR SYD):
Hjemmeværnets Indsats Patruljekursus
Udfordringer skaber respekt 
Elementær kortlære er nødvendig
Når viljen er det vigtigste
Patruljekursus nærmer sig afslutning
Fire fik patruljemærket
Patruljesoldater på barsk stroppetur

VPU 2008 TFR Købehavn
Videregående Patruljeuddannelse 2008 ved Totalforsvarsregion København afholdes med en test den 13 september og en uddannelsesuge i perioden 03-10. oktober 2008 Læs mere

VPU 2009 TFR Sjælland:
Vådt, koldt og meget udfordrende.
Videregående Patruljeuddannelse VPU ved Totalforsvarsregion Sjælland 2009


 
HJV-PATRULJE
HJV-PATRULJE mærket udleveres efter tilfredsstillende gennemførelse af Videregående Patruljeuddannelse (VPU) ved en af Hjemmeværnsregionerne / Lokalforsvarsregionerne / Totalforsvarsregionerne. Det er en forudsætning at den afsluttende kontrolmarch på 15 kilometer også gennemføres.


Videregående Patruljeuddannelse (VPU) er gennem tiden blevet afholdt på højst forskellige måder fra region til region: Nogen steder som ugekursus, andre steder hen over tre weekender. Nogen steder med indendørs underbringelse i uddannelsesfasen, andre steder med konstant ophold i naturen og udelukkende udendørs underbringelse i bivuak. Nogen steder som et tilstedeværelseskursus og andre steder som et kursus, der skulle gennemføres tilfredsstillende for at HJV-PATRULJE -mærket kunne udleveres.

Uanset det uens niveau fra kursus til kursus, har VPU hidtil været den eneste formelle grunduddannelse i regi af hjemmeværnet, og derfor er det SSR holdning, at det kun kan være en fordel hvis en aspirant på SSR optagelseskursus tidlligere har gennemført VPU. VPU er dog ikke et krav, da SSR optagelsesforløbet indeholder 8 døgns patrulje-faglig uddannelse fordelt på tre (forlængede)weekender, INDEN starten på selve SSR optagelsesugen.
Læs mere om SSR Optagelseskursus


Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er opstillet af hjemmeværnet til rådighed for det nationale totalforsvar, men SSR skal også kunne afgive personel til støtte for Forsvarets nationale og internationale opgaver, herunder støtte til Jægerkorpset og Søværnets Frømandskorps.


SSR / Patruljekompagniet HOK og HJV-PATRULJE
OBS! HJV-PATRULJE-mærket har ingen tilknytning til Optagelseskursus SSR / Patruljekompagni HOK eller til den øvrige tjeneste ved enheden.

Instruktører fra SSR (tidligere: Patruljekompagniet HOK) har gennem tiden virket som instruktører og patruljefører på enkelte VPU-kurser i udvalgte regioner, herunder på det senest afholdte VPU i 2009 ved Totalforsvarsregion Sjælland.

Enkeltpersoner i SSR bærer HJV-PATRULJE mærket, fordi de har gennemført VPU-kurset inden de kom ind i SSR / Patruljekompagniet HOK.

Patruljekompagniet HOK (nu: SSR) har desuden tidligere afholdt videreuddannelse for hjemmeværnssoldater med VPU-kurus/ HJV-PATRULJE-mærket: Patruljespecialist uddannelser (patruljefunktionkurser indenfor funktionerne: Spejder, Finskytte, Sanitetsmand, Sprængningsmand, Signalmand), i rammerne af Hjemmeværnsregion VI / Lokalforsvarsregion København.


Flere links vedrørende Hjemmeværnets Videregående Patruljeuddannelse (VPU):

VPU 2009 blev afholdt ved TFR Sjælland, støttet af bl.a. instruktører fra SSR:
Vådt, koldt og meget udfordrende.
Videregående Patruljeuddannelse VPU ved Totalforsvarsregion Sjælland 2009


Kom til optagelsesprøve til patruljeuddannelsen

TFRSJ magasinet "Prins Jørgen" om VPU 2009 (Nr 9., december 2009)
SSR støttede kurset med instruktører.

Nyt fokus på patruljetjenesten (1/3-11, Hjemmeværnsmagasinet)

Læs også om:

SSR Optagelseskursus

Patruljekursus ved Jægerkorpset

Patrulje-mærket (Hæren / Jægerkorpset)

HJV-PATRULJE mærket (VPU-mærket fra Hjemmeværnet) 

SSR hue / baret mærke


Optagelse i SSR ? Læs mere på www.ssr.dk  
SSR.DK - optagelse i SSR 
OPTAGELSE I SSR ?  BESØG WWW.SSR.DK
Hjemmesiden om hvordan du optages i SSR.