Skip Navigation LinksHJK > Hærhjemmeværnet > Totalforsvarsregion Sjælland > Regional føringsstruktur

Den regionale føringsstruktur i Totalforsvarsregion Sjælland (REFØ/TRSJ)  

  , 23 SEP 10

 

 

Formål og opgaver
Den Regionale Føringsstruktur (REFØ) er oprettet til at fungere som føringsstruktur for de 12.000 hjemsendte værnepligtige (HBU'ere) i Totalforsvarsstyrken, såfremt disse bliver genindkaldt og skal indsættes.
Totalforsvarsstyrken er oprettet for at styrke samfundets robust- og udholdenhed i krigs- og krisesituationer.
Opgaverne varierer og kan antage meget forskellig karakter; eksempelvis afspærring og redningsindsats ved et katastroferamt område, bevogtning af militære installationer i forbindelse med terrortrusler, assistance til bekæmpelse af brande, samt indsættelse til bekæmpelse af miljøkatastrofer.

REFØ anvendes også i dagligdagen som supplement til regionens fastansatte stab, både når der skal varetages større opgaver, som eksempelvis under COP 15 eller kommende EU-topmøder, og i forbindelse med uddannelse og kontrol af hjemmeværnsenheder.

Organisation
REFØ opstilles primært i en række underafdelingskadrer, hver bestående af: KC, NK, 4 x DF og 16 x GF.
Disse er ved TRSJ førings- og uddannelsesmæssigt underlagt regionens fire lokalforsvarsafsnit (LFA) - der ligeledes består af personel fra REFØ.
Desuden indgår der personel fra REFØ direkte i regionens operative stab samt i et antal forbindelsesofficersstillinger.

Kontakt
Er du tidligere officer/befalingsmand eller konstabel og interesseret i en designering i REFØ, så er du meget velkommen til at kontakte Totalforsvarsregion Sjælland på trsj@hjv.dk.

Vi vil efterfølgende kontakte dig vedrørende dine muligheder.