Marinehjemmeværnsflotille 137 Aabenraa
Din lokale maritime hjemmeværnsenhed.
Flotillen løser mange samfundsnyttige opgaver.
Det kan blandt andet være:
Farvandsovervågning.
Med MHV 910 Ringen deltager vi sammen med de øvrige skibe i Marinehjemmeværnet og Søværnet i overvågningen af de Danske farvande. Her er opgaven patruljesejlads, at holde styr på hvem der opholder sig her og hvem der passerer igennem vore farvande.
Endvidere er vi, når vi er på vandet, med til at se om der foregår ulovligheder af forskellig slags, og som støtte til Politi – Told og skat.
Fiskerikontrol er ikke en af vore opgaver.
Søredning.
Vi deltager, lige som søværnet og rednings-tjenesten, i søredning, når der måtte være brug for dette.
Flotillen har et såkaldt SAR beredskab, der kan aktiveres og bemande skibet inden for 1/2 time hvis der måtte være brug for dette.
Miljøforurening.
Miljøet udgør i dag en større og større andel af vores hverdag. Når vi er på havet indgår vi som en naturlig del af beredskabet.
Skulle uheldet være ude, og der f.eks. opdages olieforurening, så deltager vi med vores skib og evt. andre miljøskibe i at indfange og bortskaffe forureningen.
Organisation.
Flotillen har ud over en ledelse, 3 sejlende besætninger på op til 12 mk. i hver besætning.
Krav til vore medlemmer.
Alle der optages i Marinehjemmeværnet, skal gennemføre en maritim uddannelse på vores uddannelsescenter Slipshavn, for derefter at indgå i en besætning.
Ud over, at det jo er en naturlig ting, at man helst skal kunne klare søen, skal man på lige fod som det øvrige hjemmeværn gennemgå en grundskole.
Herefter kan man så vælge et speciale.
Det kan blandt andet være:
Motorpasser, Radiogast, Sygepasser, Skydelærer. Hovmester, Navigatør eller skipper på flotillens fartøj MVH 910 Ringen.
Mange af vore uddannelser er kompetencegivende i det civile.

Er du interesseret i at vide mere om Flotillen, evt., blive medlem, er du meget velkommen til at kontakte mig På Mail: ibibsen@mail.dk eller Tlf. 28705158