Skip Navigation LinksHJK > Marinehjemmeværnet > MHD VEST

 

Nyt fra overliggende myndigheder

SURVEX/farvandsovervågning bliver til 2 redninger

Af Jan S Majoros, Flotille 366 Vestegnen., 19 MAJ 12

MHV 802 CARINA fra Flotille 366 Vestegnen blev kaldt ud på to SAR i løbet af deres SURVEX her i weekenden. Læs historien og se billederne af de to grundstødte lystsejlere, som blev hjulpet.
Læs mere...

Marinehjemmeværnet til søs med Café Hack

Af Ninna Falck, 19 MAJ 12

Det populære søndagsprogram på radioens P4, Café Hack, står her til sommer til søs. Marinehjemmeværnet er med undervejs, og i søndags var Chefen for Marinehjemmeværnet på besøg i cafeen.
Læs mere...

Kort om hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der hjælper Danmark med samfundsvigtige opgaver. I dag er der godt 50.000 medlemmer i hjemmeværnet, hvoraf 22.000 er i den aktive styrke. Hjemmeværnet består af hærhjemmeværnet (herunder politihjemmeværnet), marine-, virksomheds- og flyverhjemmeværnet.

En af hjemmeværnets store forcer er, at de er overalt i landet – og altid er klar til at rykke ud. Derfor gør fx politiet, det øvrige forsvar og samfundet dagligt brug af hjemmeværnets kompetencer.

Du får ikke løn i hjemmeværnet, men du får selvfølgelig dækket eventuelle udgifter, og der kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i særlige aktiviteter. Uniform og udrustning udleveres gratis, og du får gratis kost og logi i tjenesten.



Hvem kan blive medlem af hjemmeværnet?
Hjemmeværnet har brug for ansvarsbevidste holdspillere, der har overskud til at hjælpe andre, og som kan holde hovedet koldt i vanskelige situationer.

Det er gratis at blive medlem, og det er ikke nødvendigt at have en militær baggrund. Det vigtigste er en positiv indstilling og viljen til at gøre en indsats. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på hjemmeværnet, men for at være en aktiv del af hjemmeværnet skal du mindst bruge 24 timer om året på funktionsrelateret uddannelse.

Du kan blive medlem, når du er fyldt 18 år, er dansk statsborger eller har haft fast ophold i Danmark i mindst fem år og er blevet fundet egnet til tjeneste i hjemmeværnet.