Skip Navigation LinksHJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Eftersøgning i Storebælt

Indsat til eftersøgning af mand i Storebælt 

Af Ninna Falck , 16 JAN 12

En besætning fra marinehjemmeværnets flotille i Korsør blev mandag eftermiddag indsat i eftersøgningen af en mand over bord i farvandet omkring Storebæltsbroen.

Marinehjemmeværnet fra Korsør på eftersøgning. Desværre blev manden ikke fundet. (Arkivfoto. Per Lynge) 

”Vi blev alarmeret af MOCN (Maritimt Overvågningscenter Nord) og samlede en beæstning på 13 mand”, fortæller fartøjsfører premierløjtnant Jimmi Nielsen, som hurtigt tog turen fra Næstved til Korsør, for at nå frem til flotillens fartøj MHV 813 BAUNEN, der har basehavn på Korsør Flådestation.

Tom jagtpram med tændt motor
Der var blevet slået alarm, fordi to lystfiskere havde set en tom jagtpram cirkle om sig selv med motoren i tomgang ud for Slipshavn ved Nyborg. Prammen var observeret af de samme to mænd tidligere på dagen mellem Sprogø og Fyn med en mand om bord.

Jimmi og hans besætning på BAUNEN søgte i farvandet syd for Storebæltsbroens vestbro. Gummibåden var med tre gaster hele tiden i vandet, og de søgte mellem bropillerne.

Stor eftersøgning
Med på eftersøgningen var også et andet af marinehjemmeværnets fartøjer, nemlig MHV 805 GEMINI fra flotillen i Nyborg. Fra Søværnet deltog de to søværnsskibe ROTA og ALSIN samt en redningshelikopter, og endelig deltog også Fyns Politi og Falck. ROTA ledede operationen som ’On Scene Coordinator’.
Eftersøgningen blev afblæst ud på aftenen. Manden blev desværre ikke fundet.



Læs mere

Rapport fra Søværnet
- Klik her