Marinehjemmeværnets opbygning 

Flotiller
Marinehjemmeværnet har omkring 5.000 frivillige medlemmer.
De er organiserede i 38 enheder, som kaldes flotiller.

31 flotiller er sejlende enheder, som deler 30 fartøjer, der ligger fordelt i havne over hele landet. (røde prikker på kortet)

5 Maritime Force Protection flotiller er marinehjemme-
værnets enheder til bevogtning af flådefartøjer i havne og på red. De er blandt andet tilknyttet Flådestation Korsør, Flådestation Frederikshavn og Søværnets Operative Kommando i Århus.

2 musikflotiller er marinehjemmeværnets orkestre og tambourkorps.

Distrikter
Planlægning, administration og den daglige drift af marinehjemmeværnet foregår i to marinehjemmeværnsdistrikter. Hvert distrikt har en stab af ansatte og en række frivillige tilknyttet.

Marinhjemmeværnsdistrikt Vest ligger i Århus og dækker hele Jylland. Læs mere

Marinhjemmeværnsdistrikt Øst ligger i Ringsted og dækker Fyn og Sjælland. Læs mere 

Flotillen på Bornholm er tilknyttet Det Bornholmske Hjemmeværn. Læs mere

Marinehjemmeværnssektions Slipshavn
Hjemmeværnet har sin egen maritime skole på Marinestation Slipshavn, som ligger ved Nyborg. Den har ansvaret for at gennemføre alle de maritime uddannelser, som er nødvendige for at marinehjemmeværnet kan løse sine opgaver. Læs mere

Chef for Marinehjemmeværnet
Marinehjemmeværnets øverste myndighed har til huse på Kastellet i København. Her sidder Chefen for Marinehjemmeværnet, som udstikker retningslinjerne for marinehjemmeværnets udvikling og drift. Han bliver i det daglige assisteret af et marinehjemmeværnselement med en assisterende officer, en kommunikationsrådgiver og en stabshjælper samt ikke mindst et rederkontor. Rederkontoret løser opgaver i relation til rederansvaret og herunde bla. skibssikkerhed, operative forhold, bemanding, uddannelse og kontrol. 

Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværskommandoen har til huse på Kastellet i København, og udgør den centrale ledelse for hele hjemmeværnet. Hjemmeværnet hører under Forsvarsministeriet. Læs mere

Rådsorganisationen
Sideløbende med den operative organisation og kommandovej har en rådsorganisation med underafdelingsråd, distriktsråd- og landsråd til hovedopgave at sikre medindflydelse for frivillige.  Rådsarbejdet udbygger desuden samarbejdet mellem de enkelte hjemmeværnsgrene og mellem frivillige og ansat personel.