Skip Navigation LinksHJK > Nyheder > Erna Raid: Klar til kamp

ERNA RAID: Klar til kamp 

Af Nikolaj Grøn og Kim Hansen , 02 AUG 05

Traditionen tro deltager Danmark ved den internationale patruljekonkurrence ERNA RAID i Estland, der afvikles over fem dage fra 2. til 6. august. Som tidligere er Danmark repræsenteret med to hold fra Patruljekompagniet HOK, opstillet af hjemmeværnet

 
Et af de to danske hold fra Patruljekompagni/HOK er klar til at kæmpe om sejren ved ERNA RAID 2005.

Patruljekonkurrencen ERNA RAID i Estland er opkaldt efter en legendarisk estisk patruljeenhed, ERNA, der i 1941 fra Finland blev sat ind i Estland, hvor den kæmpede mod den sovjetiske besættelsesmagt og reddede en stor del af lokalbefolkningen.

Konkurrencen, det startede i 1994 , følger ruten fra den hedengangne patrulje i et særdeles uvejsomt terræn gennem skov og sumpede områder. Ruten er omkring 130 kilometer .

 

Konkurrencen vindes normalt af en lokalkendt estisk gruppe, og det var da også tilfældet i 2004, hvor vi danskere kunne glæde os over, at en gruppe fra Patruljekompagni/HOK, der er opstillet af hjemmeværnet, blev placeret som bedste udenlandske gruppe. Også i år stiller Patruljekompagni/HOK op i konkurrencen med to grupper.

 

Så vidt det er muligt vil Nikolaj Grøn , informationsbefalingsmand ved Patruljekompagni/HOK, hver dag rapportere fra konkurrencen. Første blad i hans dagbog kan læses herunder.

 

 

Dagbog fra ERNA RAID 2005 – De første dage

 

Af Nikolaj Grøn

 

De deltagende grupper fik en grundig briefing mandag morgen.Vi ankom til Estlands hovedstad Tallinn søndag eftermiddag, og efter en times kørsel ankom vi til en større militær teltlejer ude i de estiske skove. Holdene blev indkvarteret i to gruppe-telte, og efter at have forplejet, var der lejlighed til at hilse på andre hold fra de forskellige deltagende nationer. Flere af holdende var gengangere fra tidligere år, så der var gensynsglæde. Andre hold var fra udenlandske specialenheder som Patruljekompagniet tidligere har været på øvelser med, så der blev udvekslet minder og erfaringer, inden der blev gået tidligt til køjs søndag aften.

 

Forberedelsen er i gang. Kortene syuderes nøje, og ruterne planlægges.KORT OG KONTROLSKYDNING
Mandag morgen startede ERNA RAID for alvor: Befalingsudgivelsen til holdene satte gang i deres
forberedelsesfase . Opgaverne blev læst nøje og kortene studeret. Ruterne mellem opgaver og kontrolposter blev planlagt, og standardprocedurerne blev gennemgået. Hvad gør vi, hvis vi møder fjendestyrken forfra? Hvad gør vi, hvis vi får en såret?

 

Patruljekompagni/HOK og US ARMY RANGERS afprøvede hinandens våben.Mandag eftermiddag åbnede skydebanen for kontrolskydning af karabiner og pistoler, og vi benyttede lejligheden til at sikre, at AimPoint sigtet ikke skulle justeres efter transporten. Der var også lejlighed til at udveksle erfaringer med det amerikanske hold fra US ARMY RANGERS , og prøve hinandens pistoler af. Det var tydeligt at Neuhausen-pistolen er et par generationer bag efter Beretta’en, men man lærer jo at klare sig med, hvad man har.

 

Mandag aften afholdtes en stor ceremoni for at mindes de civile ofre for en stor sovjetisk massakre i 1941.CEREMONI TIL MINDE OM OFRE FOR MASSAKRE
Om aftenen var der en stor
officiel ceremoni til minde om de estiske civile der blev massakreret i en nærliggende landsby af sovjet-russerne under Anden Verdenskrig. Massakren fandt sted, fordi kommandosoldater havde lavet en række angreb mod russerne – en kommandooperation hvor den estiske kommandostyrke sejlede fra Finland til Estland og blev landsat på stranden, for siden at rykke ind i landet og angribe den russiske besættelsesmagt.

 

Dette kommandoraid har siden været inspiration for ERNA RAID konkurrencen. De deltagende hold bliver landsat på den estiske kyst og skal derefter bevæge sig gennem det uvejsomme estiske terræn bestående af tætte tilgroede skove og sumpområder. 130 km over fire dage. Holdene bliver forfulgt af lokale enheder , og skal undgå at blive taget til fange. Undervejs vil der endvidere være en række kontrolposter og opgaver der skal løses.

 

BEDSTE UDENLANDSKE HOLD
Efter fire dags strabadser findes det vindende hold. Normalt er det lokale estiske enheder, der vinder, men Danmark udmærkede sig sidste år ved at blive
bedst placerede udenlandske hold , foran professionelle soldater fra nationer som USA, Kina og England. De skal både held og dygtighed til at klare sig godt i konkurrencen, så der er ingen garanti for en lige så flot placering i år, men de to danske hold fra Patruljekompagniet vil gøre deres bedste.

 

 

Følg med i konkurrencens udvikling her på www.hjv.dk


Læs mere om Erna Raid 

 

Klik her for at læse mere på estisk hjemmeside om ERNA RAID

 

Klik her for at læse mere om Patruljekompagni/HOK

 

Klik her for at læse omtalen af den danske deltagelse på Udenrigsministeriets hjemmeside


Patruljekompagniet har pr. 1/1-2007 skiftet navn til SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni. Læs mere om SSR