HJK > Nyheder > Patruljekompagniet: Træningen skudt i gang
Patruljekompagniet: Træningen skudt i gang
Af Kim Hansen , 05 JUN 05
Hvert år i september er aspiranterne til Patruljekompagniet igennem et ni dage langt optagelseskursus. Inden de når så langt skal de imidlertid igennem både en testweekend og en fortræningsweekend. Fortræningsweekenden i Jylland blev afviklet i denne week
|
|
|
Det kræver sin soldat at blive optaget i
Patruljekompagniet. Der stilles store krav til især den fysiske træningstilstand og orienteringsevnerne om dagen såvel som om natten.
Derfor skal samtlige aspiranter da også igennem et intenst 9-dages optagelseskursus, der hvert år bliver afviklet i september. Inden da skal de håbefulde igennem en testweekend i august, der skal gennemføres for at komme med til selve optagelsesprøven.
Testweekenden er hård nok i sig selv, og derfor arrangerer Patruljekompagniet to fortræningsweekender for at give aspiranterne en forsmag på, hvad det er de begiver sig ud i.
”Der er ingen grund til at folk, der er i dårlig form eller ikke kan finde vej, deltager i ni-dageskurset. Derfor bruger vi fortræningerne til at vise aspiranterne, hvad der kræves, og giver dem en idé om, hvad det er de skal træne for at komme igennem testweekenden og senere optagelseskurset,” fortæller Nikolaj Grøn, informationsbefalingsmand i Patruljekompagniet.
Første fortræningsweekend er netop blevet afviklet i Nymindegab, mens anden og sidste finder sted i Avderød i weekenden fra 10. til 12. juni 2005.
Selv om ansøgningsfristen for at komme med på årets optagelseskursus er overskredet, så kan ansøgere med særlige forudsætninger stadig komme i betragtning til optagelseskurset ved at henvende sig til Patruljekompagniet på telefon 70 22 65 04 eller via Patruljekompagniets hjemmeside. På hjemmesiden kan man også læse meget mere om selve kompagniet.
Patruljekompagniet har pr 1/1-2007 skiftet navn til: SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni. Læs mere om SSR