Skip Navigation LinksHJK > Nyheder > Patruljekompagni / HOK: Nye aspiranter testes i weekenden

Patruljekompagni/HOK: Nye aspiranter testes i weekenden 

Af Kim Hansen , 10 AUG 05

Omkring 30 hjemmeværnsfolk påbegynder torsdag den 11. august for alvor rejsen mod at blive optaget i Patruljekompagni/HOK, der er opstillet af hjemmeværnet. Resultatet af anstrengelserne fra torsdag aften til søndag er afgørende for, hvem der bliver invit

 
Patruljekompagni/HOK: I forbindelse med testweekenden skal løbetesten gennemføres i Støvle M/58, og ikke som på dette billede i løbesko.

Der er ikke alle hjemmeværnsfolk, der har mulighed for at blive optaget i Patruljekompagni / HOK , der er opstillet af hjemmeværnet. Der stilles store krav til både fysikken og det generelle faglige niveau.

 

Derfor er det heller ikke alle ansøgere, der er dygtige nok til at komme på optagelseskursus. Første udskilning finder sted allerede i den såkaldte testweekend, der i år finder sted på Søværnets Grundskole i Auderød fra den 11. til 14. august.

 

”Vi lægger stor vægt på, at ansøgerne kan finde vej både om dagen og om natten. Det vil sige, at evnerne indenfor kort og kompas skal være i top. Derudover er det vigtigt at være i god fysisk form,” fortæller løjtnant Nikolaj Grøn, informationsbefalingsmand ved Patruljekompagni/HOK.

 

Omkring 30 håbefulde hjemmeværnsfolk påbegynder testweekenden torsdag aften klokken 22. Det forventes at omkring 60 procent gennemfører med så tilfredsstillende et resultat, at de bliver inviteret til selv optagelseskurset.

 

Følgende opgaver indgår i testweekenden:

 

  • Tre bronzecirkler på maksimum 12 minutter iført træningstøj.(Klik her for at se indholdet af en bronzecirkel
  • 2400 meter på maksimum 12 minutter i kampuniform og M/58-støvler.
  • To marcher på 20 kilometer. Hver march skal gennemføres på højst 3 timer og 50 minutter iført kampuniform og støvler M/58 med 25 kilos oppakning inklusiv basis og rygsæk, men uden vand.
  • 10 kilometer dagorienteringsløb.
  • 8 kilometer natorienteringsløb.
  • Svømme 300 meter. 15 meter under vand. Dykke 3,5 meter.
  • Skriftlig orienteringsprøve.
  • Førstehjælpsprøve (handleprøve), og andre prøver i grundlæggende færdigheder.
  • Selvtillids- og samarbejdsøvelser.

Læs mere om Patruljekompagni / HOK

 


Patruljekompagni/HOK har pr. 1/1-2007 skiftet navn til SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni. Læs mere om SSR