Skip Navigation LinksHJK > Flere nyheder > Flyverhjemmeværnet tjekker porte i Tirstrup

Flyverhjemmeværnet tjekker porte i Tirstrup 

Af Charlotte Baun Drejka , 04 JUL 07

I snart to uger har mandskab fra flyverhjemmeværnet i døgndrift udført adgangskontrol på den tidligere Flyvestation Tirstrup, hvor NATO for øjeblikket evaluerer Flyvevåbnets F-16 eskadrille.

 
Frivillige fra Flyverhjemmeævnrte kontrollerer ID-papirer på vejen ind til det militære område på den tidligere Flyvestation Tirstrup. Foto: Tommy B. Jensen
I snart to uger har frivillige fra Flyverhjemmeværnet stået for adgangskontrollen på Flyvestation Tirstrup, hvor NATO evaluerer flyvevåbnets F-16 bidrag- Foto: Tommy B. JensenFlyvevåbnets internationale F-16 bidrag er til eksamen hos NATO, der for øjeblikket er i Danmark for at tjekke, om flyvevåbnet er klar til at sende danske jagerfly og piloter ud på fredsbevarende missioner.

Inspektionen – en såkaldt OPEVAL - foregår på den tidligere Flyvestation Tirstrup, hvor omkring 400 – 600 piloter, teknikere, militært personel, NATO-kontrollører og frivillige flyverhjemmeværnsfolk har været samlet siden sidste uge.

Kontrol i døgndrift
Under den to uger lange inspektion har 10 – 12 mand fra det jyske flyverhjemmeværn i døgndrift stået for adgangskontrollen ved to porte. Nemlig ved hovedvagten ind til flyvestationen og ved porten til det operative flyområde, hvor de har tjekket de mange militærfolks ID-papirer.

”Det har været en spændende opgave, som har fordret meget planlægning, fordi den har været så ressourcekrævende,” fortæller eskadrillechef Leo Hjort fra eskadrille 275 Djursland, der holder til på Flyvestation Tirstrup. Eskadrillechefen har stået for koordineringen af det indsatte mandskab under øvelsen.

Ud over adgangskontrollen har flyverhjemmeværnet også løst forsyningsopgaver, oprettet kommandostation og beklædt opgaven som vagthavende officer. Derfor har det også været nødvendigt at trække på lokale hjemmeværnskompagnier. Leo Hjort vurderer, at det samlede frivillige bidrag til den helt nødvendige adgangskontrol under NATO-evalueringen løber op i cirka 2.000 – 2.500 mandtimer. 

”For os er det samtidig en god lejlighed til at vise, at vi er vores opgave voksen. Der har f.eks. været nogle personer,  som har forsøgt at undslippe for at vise ID-kort, men de er blevet stoppet,” fortæller Leo Hjort.
NATOs eksamen af Flyvevåbnets eskadrille F-16 jagere slutter med udgangen af ugen.

Læs også:

NATO evaluerer flyvevåbnets jagerfly