Hjemmeværnssoldater klar til Kosovo
Af Tonni Schumann og Kristian Helmer , 30 JAN 12
30 hjemmeværnsfolk satte mandag morgen kursen mod Kosovo i et Herkules-transportfly.
På en kold og smuk mandag morgen lettede 13 forventningsfulde hjemmeværnssoldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt (HD) Sydsjælland og Lolland-Falster i et Herkules-transportfly fra Roskilde Lufthavn med kurs mod Kosovo.
Sammen med 15 hjemmeværnssoldater fra Det Bornholmske Hjemmeværn, som de hentede i Rønne Lufthavn på vejen, skal de afløse bevogtningsdelingen fra HD København i den franske lejr Novo Selo i den nordlige del af Kosovo.
Hjemme igen 11. april
De næste ti uger skal delingen, Bevogtningsdeling KFOR F, forrette vagttjeneste i Novo Selo-lejren. Delingen afslutter "tjansen" i Kosovo d. 11. april.
Både DR Regionalen og TV 2/ Bornholm bringer i dag historien om afrejsen til Kosovo. Se indslaget på TV2 Bornholm via linket øverst til højre.