Grupperne er ved at komme ind i en rytme, hvor de løser deres vagtopgave, sover, spiser, træner og slapper af. Det er vigtigt, at få disse rutiner, da dagene ellers kan flyde sammen, og man kan ikke rigtig skelne dem fra hinanden.
Turen herned tog ca. to dage og var ikke udpræget behagelig. For at komme videre til Camp Bastion, skulle vi flyve med en Hercules. Jeg havde fået at vide, at det ville være en kold omgang, så jeg havde personligt klædt mig rigtig godt på, blot for at finde ud af, at det overhovedet ikke havde været nødvendigt. Temperaturen i flyet var ok, og jeg havde overhovedet ingen problemer med at holde varmen.
Hvorvidt turen med Hercules’en var en behagelig tur, er der nok mange delte meninger om, men en ting er sikkert. Når man sidder med siden til, og flyet letter, sidder man ikke særlig godt. Man føler sig lidt som en dominobrik, der ikke får lov til at vælte helt.
Ankomst til lejren
Vel ankommet hernede var vores første opgave at indskyde vores våben, så vi var klar til at gå i gang med opgaven.
Vi skulle have en rundvisning af lejren, og hovedvagten skulle ses. Derefter fik vi en sikkerhedsbriefing, hvor vi blev opdateret på det sidste nye og fik en generel og historisk information om lejren. Der blev styr på indkvarteringen, og vi smuttede lige en tur forbi lægerne og lærte lidt om dehydrering, hygiejne og hvilke smådyr, vi kan rende ind i her i lejren. Alt dette blev nået, inden vi dagen efter ankomst overtog vagten.
Grunden til, at overgangen gik så let, var blandt andet, at delingens fører Lars og næstkommanderende Thomas var taget i forvejen ugen før. De tog netop af sted for at klargøre indkvarteringen og se på de generelle forhold for delingen. De fik vagtinstruks og satte sig ind i tingene, så alt var klappet og klar til resten af delingens ankomst.
I gang med opgaven
Det, vi har brugt det sidste år på at uddanne os til, stod for døren. Det første vi gjorde, var at stramme op overfor de lokale militsfolk, der hjælper med at visitere folk, inden de kommer ind i lejren.
Vi viste dem, hvordan VI vil have tingene gjort og har desuden brugt tid på at optimere de fysiske rammer.
Vores primære opgave er selvfølgelig at sikre os, at der ikke kommer folk og ting ind i lejren, som ikke hører hjemme her.
Derudover stiller delingen også en kvinde tre gange om ugen til at visitere kvinder og børn, der skal have lægebehandling inde på den klinik, der ligger inde i lejren. Dette er et alternativ for afghanerne til det lokale sygehus i Gereshk.
En del af arbejdet er også at føre logbog over hændelser, som man ser og hører i og udenfor lejren. Disse informationer skal vagtkommandøren så videreformidle til de rette folk, så de rette handlinger kan følge.
Den generelle følelse blandt folkene i delingen er, at det er dejligt at komme herned og komme i gang, og delingten får gentagne gang ros for det arbejde vi gør. Det er godt for moralen og viser, at vi kan, og vi vil.