Velkommen til Hotel Armadillo
Af Niels Christian, Afghanistan , 08 MAJ 09
Niels Christian er i Afghanistan med hjemmeværnets bevogtningsdeling. Han har netop sendt et nyt rejsebrev, hvori han fortæller om både toiletforhold og velfærdscontainere.
Selvom Armadillo er primitiv, er der dog velfærdscontainere og et stort militært arsenal til de fleste situationer.
Vel ankommet i Armadillo - eller Forward Operation Base Armadillo, som den helt korrekt hedder, går det langsomt op for os, hvilket liv, det er, vi skal føre de næste to måneder. Lejren er nogenlunde til at overskue, selv lige når man er ankommet, og består af et sammensurium af containere, rester af de oprindelige lokalt byggede compounds, telte, primitive trækonstruktioner med bliktage, presenninger og Hesco Bastion - masser af Hesco Bastion.
Advaret hjemmefra, får vi desuden hurtigt bekræftet, at lejren ikke udgiver sig for at være noget, den ikke er. Den ser primitiv og interimistisk ud - og det er lige nøjagtig, hvad den er. Toiletforholdene er meget primitive. Stort laves i poser, der samles i spande og sidenhen afbrændes på et bål udenfor lejren - "burnpitten", og urinaler består af rør, der leder urinen ned i jorden.
Affald indsamles og afbrændes også på burnpitten, kosten består af feltrationer, drikkevand kommer til lejren på flasker, og tøjvask foregår i hånden med vand fra egen brønd. Vand fra samme boring bruges også til badning, der enten foregår i badecontaineren med tre brusekabiner - eller ved brug af bruseposer, der hænges ud i solen for at blive opvarmet. Altså svarende nogenlunde til en 0-stjernet mongolsk campingplads.
Varm velkomst
Hvad Armadillo mangler i form af basale installationer findes til gengæld i rigelige mængder i form at venlighed og hjælpsomhed. Det mærker vi i samme øjeblik, vi stiger ud af helikopteren og sætter benene på jorden. På trods af, at vi har haft en forkommando i lejren i en lille uge, og de 'indfødte' har haft rig lejlighed til at få styret deres behov for at udtrykke taknemmelighed overfor dem, så er en stor flok alligevel samlet for at byde os velkommen.
Naturligvis er det overordentligt sjældent, at man får en hel deling på et to måneders besøg i Armadillo, men ikke engang det ekstraordinære i hændelsen virker til at være motivationen. Der er et stort behov fra hver enkelt til at give udtryk for taknemmelighed over, at vi kommer og hjælper til med at få deres dagligdag til at fortsætte så uforstyrret som overhovedet muligt, når nu en stor del af den taktiske styrke tager hjem på orlov.
Våben til de fleste situationer
Lejren kan dog byde på andet end venlighed. De personer, der ikke vil koalitionsstyrkerne noget godt, bliver ikke budt velkommen eller får sendt venlige tanker. Til de personer har Armadillo et andet arsenal af ressourcer at trække på. Dette arsenal omfatter alskens våben, der kan støtte egne styrker på afstande fra 0 meter til næsten 100 kilometer.
Vigtig kontakt til omverdenen
Toiletforhold, køkken-, vaske-, og badefaciliteter og arkitektur er muligvis af den primitive slags, men lejren er ikke primitiv på alle områder. Nogle af de nyere og populære tiltag er live TV- og radiosignaler fra Danmark og velfærdscontainere med telefoner og internetcomputere, hvor lejrens beboere kan holde kontakten med familie og venner ved lige.
Når man sidder dér i velfærdscontaineren og snakker med familien eller opdaterer sin status på Facebook, glemmer man for en stund, at man trods alt befinder sig lige på kanten af krigszonen og kun skal meget kort uden for lejren, for at komme under beskydning fra lokale talebanere eller deres tilhængere. Et kærkomment afbræk i en til tider alt for stressende hverdag.