|
Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtter Forsvaret og de civile myndigheder. Soldaterne i hjemmeværnet har en militær uddannelse på linje med de værnepligtige og er dermed også uddannet til opgaver som brand, redning, bekæmpelse af forurening mv.
Historisk har hjemmeværnet sine rødder i modstandsbevægelsen fra 2. Verdenskrig, hvorfra grundlaget for hjemmeværnet udspringer. Lov om hjemmeværnet blev vedtaget i folketinget den 6. juli 1948, og 1. april 1949 var hjemmeværnet en realitet med 30.000 medlemmer fra dag ét. Hjemmeværnet har ca. 49.000 medlemmer (medio 2009), hvoraf godt 7.200 (ca. 15 procent) er kvinder. Medlemmerne er opdelt i Hjemmeværnets Aktive Styrke med godt 20.600 medlemmer og resten i Hjemmeværnets Reserve. For at forblive en del af den aktive styrke skal hjemmeværnssoldaterne vedligeholde deres færdigheder ved mindst 24 timers årlig tjeneste.
De fleste bruger dog langt mere tid. En aktiv hjemmeværnssoldat bruger i gennemsnit 18 timer om måneden på aktiviteterne i hjemmeværnet.
Aldersmæssigt fordeler de aktive medlemmerne sig således: 63 % er mellem 25 og 50 år
30 % er ældre end 50 år
7 % er yngre end 25 år Gennemsnitsalderen i den aktive styrke er 43,8 år, mens den for det samlede hjemmeværn er 46,9 år. 
En af hjemmeværnets helt store forcer er, at hjemmeværnssoldaterne er til stede i hele landet. Det betyder, at Hjemmeværnet med kort varsel kan stille enheder til lands, til vands og i luften i forbindelse med ulykker, katastrofer, terrorangreb mv.
De frivillige soldater bliver rekrutteret fra alle dele af samfundet. De fleste er privat ansatte, mange har en lang arbejdsuge og har ofte skiftende arbejdstider. Derudover er hjemmeværnssoldater generelt meget engageret i frivilligt arbejde ved siden af tjenesten i hjemmeværnet. Tjenesten i hjemmeværnet er ulønnet. Men nødvendige udgifter bliver godtgjort ligesom, der kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i aktiviteter, der medfører indtægtstab for det enkelte medlem. Uniform og udrustning udleveres gratis, og der ydes fri kost og logi i tjenesten. De seneste år har hjemmeværnet fået en række nye opgaver at løse. Den aktive styrke deltager således i kontroløvelser for de værnepligtige ligesom de jævnligt er en vigtig del i træningen af danske soldater, der skal på internationale missioner. Derudover er der en del hjemmeværnssoldater, der selv drager på missioner i udlandet i støttefunktioner for Forsvaret. Senest har bevogtningsdelinger været udsendt til Afghanistan.
|
|
Hjemmeværnet kan overordnet opdeles i: Hærhjemmeværnet: Er rygraden i de hjemlige militære landstyrker i Danmark og er med til at sikre et robust totalforsvar. Under hærhjemme-værnet hører Politihjemmeværnet, der yder støtte til politiet i løsningen af deres opgaver.
Frivillige: ca. 37.300 (ca. 15.100 aktive - 22.200 reserve)
Flyverhjemmeværnet: Støtter flyvevåbnet med bevogtning af flyveinstallationer og civile lufthavne. Yder hjælp til politi og beredskab i krisesituationer.
Indgår desuden i CBRN-beredskabet mod farlige stoffer (CBRN=kemiske, biologiske, radioaktive og nukleare stoffer).
Frivillige: ca. 5.300 (ca. 2.000 aktive - 3.300 reserve)
Marinehjemmeværnet: Støtter søværnet med farvandsovervågning og søredning, bekæmpelse af olieforurening samt havnebevogtning. Samt politi og SKAT ved deres patruljering til søs.
Frivillige: ca. 5.000 (ca. 2.900 aktive - 2.100 reserve) 
Virksomhedshjemmeværnet: Deltager i beskyttelsen af vitale samfundsvigtige installationer som telefonnet, el-net, jernbane og postvæsen.
Frivillige: ca. 1.400 (ca. 750 aktive - 650 reserve)
Dækkede virksomheder:
Telestyrelsen, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen, Bane Danmark, TDC, PostDanmark, EnergiMidt, Enstedværket, Kyndbyværket, Vattenfall A/S, Danmarks Radio og Systematic A/S
Hjemmeværnets indsatsstyrke:
Besidder militære spidskompetencer til løsning af opgaver for totalforsvaret.
Links:
Har du det der skal til? Læs her om
medlemskab af hjemmeværnet
Til forsiden
|
|