Skip Navigation LinksHJK > Om hjemmeværnet

Fakta om hjemmeværnet 

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der støtter forsvaret og de civile myndigheder.

 


Hjemmeværnets opgaver spænder vidt.

Du kender os måske fra situationer, hvor vi:
• Regulerer trafikken i tilfælde af ulykker eller store arrangementer
• Bevogter vigtige installationer som lufthavne, eller jernbanestrækninger. 

Vi udfører dog lige så tit opgaver, hvor vi:
• Hjælper fritidssejlere der er kommet i havsnød
• Hjælper politiet ved eftersøgning af personer eller vigtige spor
• Overvåger landets luftrum og farvand, så vi hurtigt kan bekæmpe miljøforurening.
 
De seneste år har hjemmeværnet fået en række nye opgaver at løse: 
• Vi udsendes nu som støttefunktion for forsvaret ved internationale missioner
• Hjemmeværnsoldater hjælper med at træne forsvarets soldater, der skal udsendes. 

Hjemmeværnet har ca. 48.000 medlemmer, hvoraf ca. 15 procent er kvinder.

Læs mere om hjemmeværnets opgaver

 AKTIV - RESERVE

• Hjemmeværnets aktive styrke  består af godt 20.000 frivillige

• Næsten 28.000 danskere er en del af hjemmeværnets reserve


En af hjemmeværnets helt store forcer er, at hjemmeværnssoldaterne er til stede i hele landet.

Det betyder, at vi med kort varsel kan stille enheder til lands, til vands og i luften i forbindelse med ulykker, katastrofer, terrorangreb mv.

Har du det der skal til?
Læs om medlemskab af hjemmeværnet

 
Hjemmeværnet opdeles i tre værn

Hærhjemmeværnet

Er rygraden i de hjemlige militære landstyrker i Danmark og er med til at sikre et robust totalforsvar.

Under Hærhjemmeværnet hører 
Politihjemmeværnet, der yder støtte til politiet i løsningen af deres opgaver.

Under Hærhjemmeværnet hører også Virksomhedshjemmeværnet, der yder støtte til beskyttelsen af vitale samfundsinstallationer, som telefonnet, el-net, jernbane og postvæsen.



Flyverhjemmeværnet

Støtter flyvevåbnet med bevogtning af flyvestationer og civile lufthavne.
Flyverhjemmeværnet har også et antal flyvende delinger, der hver råder over et civilt propelfly. De indgår i opgaver, hvor der er brug for et overblik fra luften. 



Marinehjemmeværnet
Støtter søværnet  med farvandsovervågning og søredning, bekæmpelse af olieforurening samt havnebevogtning.