Skip Navigation LinksHJK > Virksomhedshjemmeværnet

Nyt fra kommando

Ny forsvarsminister kom med ros

Tekst og foto: Charlotte Baun Drejka, 10 MAR 10

”Der er fantastisk opbakning til dansk forsvar fra vores største allierede.” Det understregede den nye forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der i går var på sit første officielle besøg i Hjemmeværnskommandoen på Kastellet.
Læs mere...

Kampagnen i 2010

Af Jakob Eberhardt, 11 MAR 10

Snart skyder hjemmeværnet sin kampagne for 2010 i gang med annoncer på nettet og hængeskilte i tog og busser.
Læs mere...

Kort om hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der hjælper Danmark med samfundsvigtige opgaver. I dag er der godt 50.000 medlemmer i hjemmeværnet, hvoraf 22.000 er i den aktive styrke. Hjemmeværnet består af hærhjemmeværnet (herunder politihjemmeværnet), marine-, virksomheds- og flyverhjemmeværnet.

En af hjemmeværnets store forcer er, at de er overalt i landet – og altid er klar til at rykke ud. Derfor gør fx politiet, det øvrige forsvar og samfundet dagligt brug af hjemmeværnets kompetencer.

Du får ikke løn i hjemmeværnet, men du får selvfølgelig dækket eventuelle udgifter, og der kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i særlige aktiviteter. Uniform og udrustning udleveres gratis, og du får gratis kost og logi i tjenesten.



Hvem kan blive medlem af hjemmeværnet?
Hjemmeværnet har brug for ansvarsbevidste holdspillere, der har overskud til at hjælpe andre, og som kan holde hovedet koldt i vanskelige situationer.

Det er gratis at blive medlem, og det er ikke nødvendigt at have en militær baggrund. Det vigtigste er en positiv indstilling og viljen til at gøre en indsats. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på hjemmeværnet, men for at være en aktiv del af hjemmeværnet skal du mindst bruge 24 timer om året på funktionsrelateret uddannelse.

Du kan blive medlem, når du er fyldt 18 år, er dansk statsborger eller har haft fast ophold i Danmark i mindst fem år og er blevet fundet egnet til tjeneste i hjemmeværnet.