Jeg har været aktivt medlem af Hjemmeværnet siden sommeren 2009. Nu har jeg rang af sergent og er gruppefører for en infanterigruppe. Uddannelsen til gruppefører for motoriseret infanteri varer to uger og indeholder overordnet det, som kaldes kamp i uoverskueligt terræn. Første uge handler om kamp i skov, og anden uge om bykamp.

 

Når vi hjemmeværnssoldater uddannes i bykamp, bliver vi blandt andet trænet i fremrykning gennem by, indtrængen i og afsøgning af huse, samt hvordan en modstander kan uskadeliggøres, nedkæmpes eller omgås.

 

Kamp i byer og bebyggelse anses som en af de farligste og sværeste discipliner på grund af den ringe overskuelighed. En modstander har mange muligheder for at skjule sig og ligge på lur, og i byer er der typisk også civile, der skal tages hensyn til. Derved er det vigtigt at kunne vurdere, hvorvidt en person er en modstander, eller om det er en civil, der ikke udgør nogen trussel.

 

Der er forskellige årsager til, at jeg er medlem af Hjemmeværnet. Lysten til at forsvare og beskytte mit land, befolkning og nationale interesser er tungestvejende, men også engagement i samfund og andre mennesker. Det handler også om udvikling af min person og mine værdier, samt det at lave noget aktivt, som adskiller sig væsentligt fra mit civile liv, men som jeg alligevel kan bruge der også.

 

Der er mange, mange tilbud, som man kan benytte sig af – både funktionsspecifikke militære uddannelser og direkte støtte til det øvrige Forsvar. Men også uddannelser som førstehjælp, instruktør, sneberedskab og hjælp til politiet. Ligeledes er der rig mulighed for udstationering i udlandet og deltagelse i internationale øvelser med og i andre lande.

 

Som fører i Hjemmeværnet lærer jeg at undervise og instruere mine folk. Jeg får menneskekendskab og erfaring i at tackle forskellige typer personer på forskellig vis. I førervirket styrkes jeg i at motivere, støtte og engagere mine folk og altid at føre ved at gå forrest som det gode eksempel.

 

Min familie støtter mig helt og holdent i mit virke i Hjemmeværnet. Årligt bruger jeg omkring 1.000 timer på deltagelse i aktiviteter, øvelser, uddannelse og indsættelser samt diverse forberedelse, undervisning og administration. Familie og venner forstår nok ikke til fulde, hvorfor jeg bruger så meget tid på Hjemmeværnet, men det forlanger jeg heller ikke.

 

Som de fleste andre hjemmeværnsfolk møder jeg også klassiske fordomme og holdninger om os, men det bunder tit i begrænset viden. Så jeg tillægger det ingen videre betydning. Dem, som kender mig godt, finder mit engagement interessant og beundringsværdigt.