I folkeskolen var jeg engang i praktik i Forsvaret og besluttede dengang, at jeg gerne ville være værnepligtig. Men tiden gik med uddannelser og udlandsrejser, og jeg slog det ud af hovedet igen. En dag fortrød jeg, at jeg ikke havde aftjent værnepligt. Da var jeg 29 år.

 

I stedet for at sidde indendørs en hel dag ville jeg gerne ud i det fri. Jeg er vokset op på landet, så det savnede jeg. Jeg søgte ind på reserveofficersuddannelsen og samtidig i Hjemmeværnet. Jeg ville gerne prøve det militære lidt af.

 

Jeg blev ikke optaget som reserveofficer men kom ind i Hjemmeværnet i 2012 og tog uddannelsen på én gang. Det tog sammenlagt cirka fire måneder. Under forløbet tog jeg ofte fri eller ferie fra mit arbejde som kosmetiker. Min chef syntes, det var lidt fjollet, og at det ikke rigtig passede sammen med jobbet, at jeg skulle ud at lege med mudder. Men som jeg plejer at sige – også i forsvarsmæssig sammenhæng – så ved jeg alt om mudder.

 

Da jeg skulle vælge, hvilken del af Hjemmeværnet, jeg ville være en del af, overvejede jeg, hvor jeg kunne bidrage med mest. Jeg valgte Politihjemmeværnet, fordi vi har så mange indsættelser til gavn for Danmark.

 

Stormberedskab kræver lang tid. Der skal lægges sandsække og evakueres folk. Det er vi også uddannede til i Politihjemmeværnet. Og så skal vi regulere trafik og få folk væk fra katastrofeområdet. Andre af de ting, vi bliver sendt ud til, er ikke altid rare. Det kan være store trafikuheld, hvor der er indtryk, som skal bearbejdes efterfølgende. Jeg har også været med til afspærring i forbindelse med skyderier. Hvornår vi rykker ud, er helt afhængigt af, hvad Politiet vil bruge os til og hvornår.

 

Jeg er ikke sart. Jeg er en pæn pige og ser godt ud i højhælede sko. Men jeg brænder også for at tage støvler og uniform på og gå gennem mudderet. Jeg synes, det er sjovt, og i Hjemmeværnet får man lov til at udvikle sig. At sætte sig selv på prøve. Jeg får rigtig meget ud af det. Gennem Hjemmeværnet har jeg også mødt nogle af mine bedste venner. Det er venner, som man altid kan regne med, hvis man har brug for hjælp. Det er, som om ens moral højnes i Hjemmeværnet.

 

Familien kan sagtens være en del af Hjemmeværnet. Der er plads til, at man kan tage sit barn med til uddannelsesaftener og hvervearrangementer. Det betyder meget for mig som alenemor. Nogle gange har jeg min søn med i klapvogn. Så kan han også være en del af sin mors militære liv.

 

Jeg brugte mellem 300 og 400 timer om året på Politihjemmeværnet, inden jeg fik barn. Jeg er stadig aktiv og bidrager med mere end de obligatoriske 24 årlige timer. For det er stadig vigtigt for mig at kunne hjælpe andre og hjælpe Danmark.