Hjemmeværnets nationale specialenhed
Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni (SSR) er Hjemmeværnets nationale specialenhed. De støtter primært Forsvarets specialoperationsstyrker, Jæger- og Frømandskorpset, under uddannelse og indsættelser.
SSR hører organisatorisk under Hærhjemmeværnet og er lige som de øvrige dele af Hjemmeværnet baseret på frivillige. Her er der dog tale om mere hårdføre soldater, der alle er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til at overvåge, rekognoscere og indhente information under vanskelige taktiske forhold gennem længere tid.