Topbanner

Lotter fortæller

Årets Michaela 1963
Gruppelotte Margit Lise Munk og delingsfører Beth Thomsen
Om hvervning - træning - omgangstone
Myndige damers indflydelse

Denne artikel er fundet i Lottebladet, nr. 7, 1963)
Årets Michaela 1963
"Den af tidligere korpschef Gerda Bruun indstiftede ærespræmie - statuetten „Michaela" -, der gives til den elev på lederskole II, der har vist de bedste lotteegenskaber, tildeltes i år GRPLO Birgit Nielsen, Lottekompagni 541, Lottedistrikt Bornholm.
Lottebladet har i den anledning lavet et „fjern-interview" med Birgit Nielsen, idet vi har bedt hende besvare et par skriftlige spørgsmål. Her er de og svarene:

Hvorfor blev De oprindelig lotte?
Jeg er af den overbevisning, at kvinder kan gøre en nyttig indsats i forsvaret og derved frigøre mandligt personel. Desuden mener jeg, at jo større styrker af såvel frivilligt som fast personel skaber balance og derved beskytter. Lysten til at blive lotte har jeg også altid haft, og da det som bekendt er lysten, der driver værket, tog jeg fat, da vi for 5 år siden kom til Bornholm. Det er noget ganske særligt at være med her på øen, der ligger som den østligste forpost, der er virkelig noget at værne om og bevare, og viljen til det er meget stor.
Hvad fastholder Dem i lottearbejdet?
Troen på, at det nytter. Er man en gang blevet lotte, har man opdaget, at der inden for korpset hersker en ånd og et kammeratskab, der vist ikke findes tilsvarende mange steder, det binder en fast.
Hvilke tanker gjorde De Dem, da De hørte Deres navn blive nævnt som. vinder af Michaela’en?
Den første tanke er - hvorfor netop mig -? Det kunne ligeså godt være en af kammeraterne. Jeg har da ikke gjort mere end de andre. Det må være meget vanskeligt at udpege en. Ens tanker bliver i hvert fald sat i sving, når man har fået at vide, at man er blevet udpeget til årets „Michaela".
Efter at have sundet mig dukkede glæden frem, og jeg er naturligvis meget glad for at have statuetten stående i min stue. Den skal tjene som en rettesnor både i mit lottearbejde og i det daglige.
Det er som bekendt en vidunderlig og uforglemmelig oplevelse at være på Nymindegab. Men grunden hertil er, at i spidsen for det hele sidder der en stab og en flok instruktører, der netop er i besiddelse af de egenskaber, vi andre forsøger at leve op til. De gør et stort og utrætteligt arbejde, opmuntrer, hygger, belærer og stimulerer, og derved er det muligt for os andre ikke blot at nyde, men også at yde. Gid alle lotter måtte få 8 dage i Nymindegab."
-----------------------------------------------------------

(Fra Lottebladet nr. 3, 1965)
Gruppelotte Margit Lise Munk og delingsfører Beth Thomsen siger kloge ord til to blade.

Det bornholmske soldaterblad ,,Griffen" har i nr. 2 ved mærket ,,kabe" samtaler med gruppelotte Margit Lise Munk og konstabel B. Nielsen under overskriften „Frivilligt i forsvaret. På den ene side: lotten. På den anden side: konstablen". Vi låner et par uddrag af samtalen med gruppelotten.
På spørgsmålet „Hvornår blev De lotte og hvorfor?" svarer Margit Lise Munk:
- Ja, det startede egentlig allerede under krigen, jeg var gammel nok til at forstå, hvad der foregik. Da „Danmarks Lottekorps" blev stiftet den 9. april 1946, besluttede jeg mig til, at jeg ville være lotte, når jeg kom til skelsår og alder. Jeg meldte mig til Region VI i København og gennemgik i foråret 1948 grundskolen.
Derefter skulle jeg vælge et speciale og valgte Forplejningstjenesten. Forplejningstjenesten var dengang et hovedspeciale. Senere gennemgik jeg et specielt forplejningskursus og deltog i flere øvelser sammen med Hjemmeværnet og i weekendkurser på Høje Sandbjerg. Man havde stadig indtrykkene fra besættelsestiden tæt inde på livet, og når man hørte hvad kvindekorps i andre lande, især England, havde præsteret, følte man, at man kunne og burde gøre sit til at styrke forsvaret af Danmark. Jeg har været medlem af lottekorpset uafbrudt i 17 år nu.
Gruppelotten kom til Bornholm 1954, blev 1957 designeret til Bornholms Værn og fik 1963 fast ansættelse ved Bornholm Værns Telegrafkompagni og gør tjeneste på Værnets permanente signalkontor.
„Griffen" spørger om denne tjeneste tilfredsstiller hvad angår opgaver, forhold på tjenestestedet, lønvilkår o. 1. Gruppelotten svarer:
- Jeg er i høj grad tilfreds med mit arbejde, det er mit lotte-speciale, og det er virkelig interessant. Forholdene i kompagniet er gode, og jeg har forstående og samarbejdsvillige foresatte.
Lønnen er jeg, som forskellige andre lotter, ikke helt tilfreds med. Det er et temmelig kvalificeret og betroet arbejde, vi beskæftiger os med, og derfor kunne vi godt tænke os, at vore lønforhold blev taget op til revision.
Senere i samtalen oplyser Margit Lise Munk (der for øvrigt er moder til flere børn), at hun deltager i tilkaldevagt og da er til rådighed i otte dage ad gangen hver tredje uge. For en tilkaldelse får vi - siger hun - det „formidable" beløb af to kroner, det dækker absolut ikke udgifterne til telefon m. v. Hun finder det praktisk at bære uniform til daglig - det er ikke pligtigt - og har altså betalt sin daglige uniform af egen lomme.
Slutningen af samtalen lyder således:
- Har De haft særlige glæder af at være lotte? -
- Jeg har fået en masse gode venner. Der er et meget fint kammeratskab i lottekorpset. Det er mit store ønske, at alle lotter kunne få otte dage eller flere sammen og lære, hvad virkeligt sam-menhold vil sige - samarbejde og tillid er nødvendigt, lærer man at forstå.
- Deler De tjeneste med menige og konstabler f. eks.? -
- Signalkontoret skal jo køre hele døgnet rundt - vi lotter bestrider dagvagterne, medens konstabler bestrider nattevagterne. -
- Har De helt lagt arbejdet i lottekompagniet på hylden?
- Nej, absolut ikke - ved siden af min daglige tjeneste på kasernen virker jeg fremdeles som Gruppelotte for de til Telegrafkompagniet designerede lotter og deltager i instruktionsvirksomheden af disse. -
- Kan De anbefale andre kvinder at melde sig til Lottekorpset?
- Ja, det kan jeg absolut, og jeg tror, at der vil blive flere og flere lotter. -
- Vil De til slut prøve at nævne nogle områder her på kasernen, hvor man efter Deres mening med fordel kunne anvende lotter? -
- Ja, f. eks, ville centralvagttjenesten let kunne bestrides af lotter. Den fornødne uddannelse kunne de få ved Telegrafkompagniet.
På mange kontorer ville lotter kunne gøre god gavn som sekretærer. Til at tage sig af disse kunne man også anvende lotter og så synes jeg naturligvis, at al de øvrige kvinder, der er ansat på kasernen, burde melde sig ind i "Danmarks Lottekorps".

--------------------------------------------------------------


Derfor er jeg i lottekorpset
I „Bornholmeren" har mærke ,,plys" den 9. marts haft et interview med delingsfører Beth Thomsen, indehaver af et fotografisk atelier i Rønne, gift med fiskeskipper C. H. B. Thomsen, Neksø, og moder til to børn. Bladet spørger hende, hvorfor hun er medlem af Danmarks Lottekorps, og hun svarer:
- Jeg meldte mig ind i lottekorpset i 1951. Dengang så tingene anderledes ud end nu. Forsvarsviljen var større. Folk huskede bedre, hvad der var sket - med Finland i 39 og os selv i 40'erne ...
- Har De fortrudt, at De meldte Dem til lottekorpset ? siger bladet, og Beth Thomsen svarer:
- Nej. Sker der noget, kan man som lotte erstatte en mand i det direkte forsvar. Er en sådan indsats påkrævet, må man kunne noget, sørge for i forvejen at have en uddannelse.
Beth Thomsen fortæller, at hun ikke var gift, da hun meldte sig. At blive husmoder er en stor forandring indrømmer hun, men hendes indstilling er ikke forandret. Videre siger hun, at der ar et prægtigt kammeratskab i hendes deling, og da bladet til sidst spørger om hendes mands stilling, svarer hun følgende:
- Han synes, det er glimrende, men det gør han, fordi han ved. at jeg er interesseret. Vidste han, at jeg kun var medlem for at skaffe mig adspredelse, ville det sikkert anderledes. Lad mig slutte med at sige, at er man ikke interesseret, har det heller ingen værdi at melde sig!
 -----------------------------------------------

Officerer og lotter på Bornholm
Om hvervning - træning - omgangstone
(Uddrag fra Lottebladet nr. 6, 1968)
"Allerførst mødte lottebladet i Martha Ellings interessante hjem, der vrimler med arvede antikviteter (vi kan ikke afholde os fra at fortælle, at familien Elling har noget så sjældent som kobberpladerne til tryk af kompasroser) - ja, her mødte vi morgenduelige befalingslotter, delingsførerne Grethe Petersen, Stella Jepsen og Beth Thomsen og drøftede hverve-spørgsmål m, m. Lottedistriktet vil i nær fremtid iværksætte noget i retning af en annoncekampagne.
- Herovre får vi ikke – eller dog kun undtagelsesvis - tilmelding fra mennesker, som ikke på forhånd har gennemtænkt deres tilslutning nøje. Det kan ske, at vi uddanner folk, som derefter går til andet forsvarsarbejde, og det er måske lidt bittert for os. Men stort set kommer de bornholmske kvinder til os af udpræget pligtfølelse, sagde de tilstedeværende befalingslotter.
-- For at sige det ganske nøgternt, fortsatte de, så ved alle, at det i en krisesituation vil være umuligt at komme fra øen, og så er den tankegang nærliggende : hellere være et aktivt led i forsvaret end noget andet. De lotter, som det er lettest at fastholde, er de kvinder, som er gift med hjemmeværnsmænd eller hvis forældre - for de helt unges vedkommende - har en positiv indstilling til lottearbejdet. Det betyder, at hjemmet altid kan støtte og frigøre dem til deltagelse i træning og øvelser.
- Men vi må også gøre det klart (fortsatte befalingslotterne deres udredning), at vi i visse henseender har helt andre vilkår for uddannelsen end lot¬ter i det øvrige land. Vi kan ikke „låne" instruktører fra nabo-lotteregioner, vi må have dem fra Værnet, hvortil flertallet af lotterne er knyttet. Til Hjemmeværnet afgiver vi kun et par radiolotter og sanitetslotter. Vi har haft stabslotter ved Bornholms Værn fra 1949, og samarbejdet er effektivt. Lad os også nævne vore andre særlige forhold her på øen: Vi kender hinanden alle."

---------------------------------------------------

Her er en lille historie om den indflydelse, myndige damer kan have på en ung lotte (har været bragt tidligere i RønnePosten).
 
Når jeg ser billedet af min første Distriktslotte, FRU Thorslund, kan jeg næsten stadig bævre i knæene! Når hun så ud over sine uindfattede brilleglas på min sprælske, lange hestehale, der aldrig sad reglementeret under den bæh-brune kasket…ønskede man kun at kravle i det nærmeste musehul!



Eller når hendes NK, FRU Elling skulle checke, om man nu havde de 2 reglementerede lysestumper i sin paksæk – i fald Østkraft skulle falde ud, når russerne kom! HJÆLP!
Det er 39 år siden i disse dage! (1969, red.)
Hanne
Lotte og NK HVK RØN

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224