Lottesange
Mel.: Vi er børn af sol og sommer...
Vi er Danmarks glade lotter,
som en tro og sikker vagt
vil vi stå om hjem og arne
med al danskheds ånd i pagt.
Vi vil skulder imod skulder
trodse regn og blæst og slud,
vi vil stå, når forårssolen
folder blomstertæppet ud.
Vi står vagt, når tordnen ruller
og når vintren i sin favn
knuger Danmarks mark og enge,
vil vi bøde på dets savn.
Vi er Danmarks glade lotter,
vi er uden rang og stand -
vi vil stå, når råbet gjalder:
Danske kvinde, tjen dit land.
Mel.: Tørresnoren...
Er du trist og sur og gnaven - er din dag så tung og grå?
Vis det lyse lottesmilet - over sky'n er himlen blå.
Kom, syng med os her på sangen - du og jeg går samme vej -
bare vi får være sammen, går det hele som en leg.
Dagliglivet med dets pligter, har vi for en stund forladt,
det bli'r farmand, der i aften kysse må de små "godnat".
Vi er nemlig kaldt til møde for at få lidt mer forstand
på vort arbejd' og den indsats vi skal yde for vort land.
Her er lys og fest og glæde - her er munterhed og sang,
når vi lotter kommer sammen - falder tiden aldrig lang.
Gamle, unge, tykke, tynde muntrer sig - kan man forstå?
Glemt er alt, som kan os tynge - glemt er alt det hverdagsgrå.
Der er intet, der kan lignes med en fest i lotters lag,
den gi'r lyst og mod til livet - vi ta'r fat med friske tag.
Har vi modgang - syn's at tiden ikke er til pjank og pjat,
kan vi mød's, som her med lotter - går det hele mere glat.
Skæmt og alvor hører sammen - også i en lottes liv,
vi kan ikke nøj's med kurser - vi må ha' lidt tidsfordriv.
Det, som vi er gået ind for, kræver lotten - fuldt og helt.
Dog må regn og solskin altid være ligeligt fordelt.
Vi vor frihed vil bevare - styrke gi' vor forsvarsmagt,
sluttes til den store skare, der om DANMARK vil stå vagt.
Kom, vær med og lad os prise - kammeratskab, sammenhold!
Vi er lotter, vi vil vise - vi står værn mod nød og vold.
Mel.: Der er ingenting, der maner...
Lotte, ser du flaget vaje,
Danmarks dug i rødt og hvidt,
det blev givet dig til eje
og vil hviske til dig blidt:
Kæmp for alt, hvad der er ærligt,
frit og sundt og stærkt og kærligt,
giv til sagen dine kræfter
og din dybe kærlighed,
husk det smukke sagn,
at Dannebrog fra himlen daled ned.
Giv din alvor, glem ej smilet,
gør dig stærk, men ikke hård,
husk at hjertet alle dage
havde bo i Danmarks gård.
Ræk til hånd til børn og svage,
lyt til modløs sorg og klage,
gør dig dygtig,
stil i rækken dig ved Danmarks frie mand,
sig det frejdigt,
at som kvinde vil du værne om dit land.
Hvis du måler Danmarks rige
imod verden vid og stor,
vil du finde, at dit Danmark
er en lille plet på jord.
Men det land er dit og mit,
her har danske slægter stridt,
i dit hjerte vil du føle,
du må yde, hvad du kan,
du vil sande, at det bliver stort
at følge: Tjen dit land.
Mel.: Når vinteren rinder i grøft...
Som lotter vi alle vil gøre vor gavn,
hvis landet sku' komme i fare.
vi ønsker at værne om lotternes navn,
med smil vil vi tage strabadser og savn,
:/ når vor frihed vi blot må bevare. /:
Vi lære nu skal da en hel masse ting
og ukendte veje befare.
Vi trænes og øves og holdes i sving,
om tørnen bli'r hård, gør det slet ingenting,
:/ når vor frihed vi blot må bevare. /:
Slut op da om korpset, mens det nu er tid,
en opgave har vi at klare;
man stoler på os, derfor viser vi flid,
vi vil holde sammen og undgå al splid,
:/ når vor frihed vi blot må bevare. /:
Mel.: Poul sine høns...
Vi er de gamle og over de 40,
tykke og runde, grånet og tørre.
Har ingen chancer nu ude som før,
vi som er over, ja over de 40.
Plaster og skinner, salver og sår,
opvask og skuren, alt vi formår.
Det kan vi gøre nu ude som før,
vi som er over, ja over de 40.
Anna Bergesen (oversat fra norsk af Jeanne Cordua)
