Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Luftbomber hentet på P-plads

Hjemmeværnets Rydningsassistenter

Rydningsassistenterne har kun eksisteret få år i Hjemmeværnets værktøjskasse, men Politiet og Hærens Ammunitionsrydningstjeneste har i den grad taget rydningsassistenterne til sig og forstår at benytte det specialuddannede frivillige personel.

29-07-2017
Selvom vi bor på en fredelig ø, oplever vi også her at der er sket en stigning i antallet af udkald og indsættelser efter fund af ulovligt fyrværkeri.
Opgaverne for Hjemmeværnets rydningsassistenter, der skiftes til at være på vagt, drejer sig typisk om at fjerne kanonslag eller de livsfarlige luftbomber, typisk benævnt ”krysantemumbomber”.
Ud over at fjerne farligt fyrværkeri støtter rydningsassistenterne også politiet med at indsamle og sikre bevismateriale, der indgår som vigtig dokumentation i retssager med ulovligt opbevaret fyrværkeri
Vi er lokalt 9 mand på øen som har den fornødne uddannelse som rydningsassistent og som indenfor en time skal kunne påbegynde løsning af opgaven. Ligesom andre frivillige i beredskabet, passer vi vores normale arbejde og må så hurtigt omstille os når telefonen ringer.
Kanonslag fundet på rasteplads
 
Vi har stillet et specielt indrettet køretøj til rådighed som altid holder klar til indsats. Det er læsset med specialudstyr som lette minerydningsdragter, Neutrex vandkanon til at destruere fyrværkeri, sandsække, lys, markeringsmateriel m.m. – alt det vi behøver for at kunne løse vores opgaver.
Generelt oplever vi, at befolkningen er mere opmærksomme på ting, man ikke ved hvad er og dermed flere udkald.
Vi føler det er en god opgave vi løser til gavn for samfundet og alles sikkerhed.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring