Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Mindeord

Onsdag aften fik vi i Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø en trist besked

29-05-2018
Onsdag aften fik vi i Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø den triste besked, at Erik Alstrup Mortensen – bedre kendt som Hulk – var afgået ved døden dagen før.
Vi var godt klar over, at Erik havde været syg i flere år, men at det var så alvorligt, var nok ikke gået op for os, bl.a. fordi Erik hjemmefra engagerede sig i kompagniets gøremål til det sidste.
Erik kom med i Hjemmeværnskompagni Nexø i 1992, hvor han de første mange år var maskingeværskytte i en gruppe. Derefter skiftede han funktion til signalmand, og ved sammenlægning af Rønne-Nexø kompagniet for et par år siden blev Erik signalbefalingsmand.
For sin store indsats i kompagniet og i Det bornholmske Hjemmeværn havde Erik den glæde at få overrakt Commander`s Coin af CH/DBH Holger Fuglsang-Damgård ved Nytårsparolen i januar. Det glædede os alle, da det var så fortjent.
 
Erik havde altid styr på sine ting, endda mere end krævet. Han var dybt engageret i kompagniets opgaver, altid på forkant og i god tid. Erik var et usædvanligt venligt og empatisk menneske, altid opmærksom på vores andres ve og vel og altid med overskud, når tingene spidsede en smule til.
Erik var meget afholdt i kompagniet, hvilket var meget synligt ved bisættelsen i går. Mere end 30 hjemmeværnsfolk var mødt frem for at tage afsked med en god kammerat.
 
Vi kommer til at savne Erik, hans store arbejdsindsats i Hjemmeværnet og det dejlige menneske, han var. Vores tanker går til Eriks mor og hans øvrige familie, der har mistet en omsorgsfuld søn og familiemedlem.
 
Æret være Eriks minde.  
 
Rønne, den 29.maj 2018
Hanne M K Hueg
Hjemmeværnskompagni Rønne-Nexø
 


 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring