Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Foto: Danske Division

Øvelse i Estland

Det Bornholmske Hjemmeværn var repræsenteret på Øvelsen Saber Knight, der fandt sted i Estland den 27. maj – 4. juni 2017.

31-07-2017
 
Øvelsen Saber Knight der er afholdt årligt siden 2015, blev i år gennemført i Võru, Estland, ikke langt fra den russiske grænse. Ca. 800 soldater fra henholdsvis Estland, Letland, Litauen, USA, Slovakiet og Danmark deltog i øvelsen, der er en såkaldt stabsøvelse, hvilket vil sige det primære fokus er at træne samarbejdet på stabsniveau.
 
PL M. Brandt, fra Det Bornholmske Hjemmeværns frivillig stab, fik i år mulighed for at deltage på øvelsen.
PL M. Brandt beretter:
 
”Takket være stor imødekommenhed fra III Opklaringsbataljon, Garderhusarregimentet, fik jeg som frivillig, mulighed for at deltage i stabsøvelsen Saber Knight 2017.
Efter ankomsten til en flot Estisk kaserne og en god modtagelse, blev jeg sat ind i den igangværende øvelse. Jeg fik min egen PC tilsluttet og var, som resten af Staben, der består af en række professionelle, engagerede soldater, linket op i en efterretningsfunktion.
Sandt at sige, mit input til stabsarbejdet var begrænset, men vi har fået vist flaget og kimen til et eventuelt fremtidigt samarbejde er lagt.
Jeg vil i hvert fald gerne takke for, at jeg fik muligheden for at deltage og ikke mindst for en god og lærerig uge i Estland”.
 

Foto: Danske Division
 

Foto: Danske Division
 
At øvelsen blev afholdt i Estland var ikke tilfældigt. Saber Knight er en del af NATOs assurance measures, som skal forsikre de østlige medlemmer af NATO om alliancens solidaritet.
 
Billede på forsiden: Foto: Opklaringsbataljonen
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring