Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Oplevelsesrigt besøg ved Flotille 471

Lørdag den 14. oktober 2017 havde Flotille 471 inviteret en række gæster til en spændende dag ombord på fartøjet Hjortø og dets besætning. Det var gæster der tidligere har vist interesse for Flotillens opgaver

14-10-2017
Særligt indbudte gæster gav fremmøde til Flotillens lokaler på Sydhavnen, hvor flotillechef premierløjtnant Leni Larsen kunne byde velkommen. Dagens program blev gennemgået og forklaret. Der var en lille ændring idet den påtænkte sejlads til Hasle havn blev annulleret på grund af det dårlige vejr og den markante bølge højde.
Planen blev derfor, at der ville blive sejlet inde i Rønne havn og lagt til kajs et andet sted, hvorfra sejlads med gummibåden vil foregå.
 
Fartøjsfører Kenneth gav en 5 punkts befaling for dagens opgave, hvorefter der blev iværksat en guidet rundtur på hele Hjortø og de mange spørgsmål blev professionelt besvaret.
Alle blev iført en påkrævet redningsvest og redaktionens udsendte stod sidst i rækken og fik udleveret en lidt ældre orange model, der godt kunne minde lidt om en flydespærring.


 
Gæsten Per blev af dagens udsendte spurgt om, hvordan og hvorledes han og hans ægtefælle havde fundet interesse for Marinehjemmeværnet.
Per svarede, at han og ægtefælle ved Beredskabets dag i august måned havde benyttet muligheden for at komme ombord på Hjortø og havde fundet det meget interessant og sagde derfor hurtigt ja tak til denne dags arrangement.
Per og ægtefælle har kun meget rosende ord og kommentarer for dagens set-up og program og de har kun haft en positiv oplevelse.
Parret er imponeret over hvor effektivt besætningen arbejder og tænker på, hvor svært og besværligt det må være ude havet en mørk nat i blæsevejr.
 
Iført overlevelsesdragt sagde de fleste gæster ja tak til at få en sejltur med gummibåden i havne området og alle blev beriget med en god oplevelse med denne tur.
Hastigheden kunne ikke blive så høj, fordi det var i et havneområde.

 
Fartøjsfører oversergent Kenneth gjorde Hjortø klar til at sejle tilbage igen, men havde først en lille overraskelse nemlig den, at han mente, at Hjortø skulle sejle en lille tur ud af havnen for at ”føle” på bølge højden og om det stadig blæste.
Ingen af gæsterne eller redaktionens udsendte kunne være i tvivl om at det stadig blæste og at der stadig var en meget markant bølge højde og oveni som bonus fik en kæmpe sø ind over den åbne bro - alle blev våde.
 
Efter at have fået fast klippe grund under skoene igen, gav gæster udtryk for, at det havde været en meget oplevelsesrig tur og dag med Flotillen og Hjortø.




 
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring