Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Sneberedskabet melder klar

Sneberedskabet er fra den 1. november og 5 måneder frem klar til med kort varsel, at bemande bælte- og firehjulstrukne køretøjer, der 24 timer i døgnet kan assistere øens øvrige beredskab.

31-10-2017
Sneberedskabet ved Det Bornholmske Hjemmeværn består af frivilligt personel, der i perioden 1. november til 31. marts, indgår i vagtturnus således de med kort varsel kan assistere øens øvrige beredskab hvis voldsomt snefald skulle skabe problemer.
I sneberedskabet indgår bæltekøretøjer og firhjulstrukne lastbiler, hvis behovet skulle opstå er der dog ligeledes mulighed for at indsætte firhjulstrukne personkøretøjer.
 
Bæltekøretøjerne af typen PMV M113 G3 DK, er indrettet med bårer og andet udstyr, der gør dem velegnet som et alternativ hvis vejret hindrer de almindelige ambulancers kørsel på øen. Sneberedskabet kan derudover støtte med udbringning af medicin og mad til øens udsatte beboere.
 
Til aften blev der afholdt eftersyn og vedligeholdelsesarbejde på køretøjerne og sneberedskabet kan igen i år melde klar til at yde en professionel indsats til gavn og glæde for øens beboere.
 
Kunne du tænke dig at blive en del af sneberedskabet på Bornholm? – Kontakt os for at få mere at vide om Det Bornholmske Hjemmeværn og hvordan du bliver medlem.
Det Bornholmske Hjemmeværn - Tlf.: 72820900 – dbh@hjv.dk
Billede:  Foto Ole Andreasen


Fakta

Artikel billede: I 2010 havde sneberedskabet rigeligt at se til (de røde kors er senere blevet erstattet af mærkerne som ses på billedet). Foto Peter Hove Olesen
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring