Bæltekøretøjet, der netop nu er indsat på Bornholm, er af typen PMV M113 G3 DK. PMV´en er indrettet med en båre og andet udstyr, der i dette vejr gør den særdeles velegnet som et alternativ til den almindelige ambulancekørsel på øen.
Sneberedskabet ved Det Bornholmske Hjemmeværn består af frivilligt personel, der i perioden 1. november til 31. marts, indgår i døgnvagtturnus således de med kort varsel, kan assistere øens øvrige beredskab i tilfælde af voldsomt snefald. I sneberedskabet indgår bæltekøretøjer og firhjulstrukne lastbiler.
Hvis behovet skulle opstå er der ligeledes mulighed for at indsætte firhjulstrukne personkøretøjer.