Topbanner

Nyhed

Troede at øvelsen var slut

Imens alle var i gang med at gøre klar til at afslutte den store feltøvelse, blev adgangsposten mødt af en større demonstration.

26-04-2015
I løbet af lørdag formiddag var alle i øvelses området begyndt at indstille sig på, at øvelsen skulle slutte og oprydningen var derfor gået i gang. Der var ro og fred i hele området.
 
Øvelsesledelsen iværksatte meget snedigt et sidste indspil i øvelsen, idet adgangsposten blev mødt af en større demonstration der med skilte og slagord nærmede sig adgangsposten.
Adgangskontrollens personel fik travlt med at gøre sig klar til at imødegå demonstrationen.
De unge demonstranters slagord var bl.a. mindre had og mere mad og overdængede adgangsposten med vandbomber, grankogler og en masse slagord.
 
 
Demonstranterne optrappede situationen og på et tidspunkt valgte de at storme adgangsposten, men de havde stor respekt for Sanni og hendes hund der var placeret ved adgangsposten.
En enkelt demonstrant kom dog for tæt på adgangspostens øvrige hjemmeværnssoldater og blev lagt ned.
Det fik demonstrationen til at bakke, hvorefter der fra øvelsesledelse lød ”index index index” og dermed sluttede en fantastisk god felt øvelse.
 
 
Ved den afsluttende samling var der fra øvelsesledelse kun rosende ord og kommentarer til de mange deltagende Hjemmeværnssoldater der havde ydet en flot indsats.
Der var en særlig tak til kollegaerne fra Politihjemmeværnskompagni Amager der havde rollen som de ”Grumme fjender” og ydede en super god indsats.
 
 
Derpå var det tak for denne gang og god weekend øvelsen var slut.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224